Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Sigurd Ibsen: Den moderne samfundslæres eller sociologiens oprindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
375
uafhængige fag, der ikke var forbundne ved noget organisk baand.
Det er ham, som har betonet nødvendigheden af at give
socialvidenskaben en positiv retning, for paa grundlag af den derved
vundne socialteori at tilveiebringe en positiv socialpraksis, som
skulde erstatte den hidtidige grovt empiriske eller taaget
metafysiske politik.
Det næste store navn paa sociologiens omraade tilhører den
engelske filosof Herbert Spencer. Ogsaa han er at henregne til
den positivistiske skole. Hans filosofi hviler paa den strenge
adskillelse mellem det, der kan erkjendes, og det, der er ufatteligt.
Tingenes første aarsag kan vi ikke fatte; den dybeste sandhed, vor
erkjendelse kan naa frem til, er kraftens bestandighed. Kraften
ytrer sig enten som evolution, det vil sige udvikling, eller som
dissolution, det vil sige opløsning. Enhver forandring sker enten i den
ene eller i den anden af disse to retninger, og den hele
verdensproces er at betragte som en „universalevolution", som fuldbyrdes
i en række af relative udviklings- og opløsningsprocesser. Denne
Spencerske evolutionslære har leveret det videnskabelige bevis for
to abstrakte tanker, som i sin tid blev udtalte af henholdsvis
Leib-nitz og Hegel, nemlig at „nutiden er fortidens datter, men
fremtidens moder", og at „ingenting er, men alting er i vorden".
Allerede forinden Spencer traadte frem, havde den engelske geolog
Lyell været inde paa evolutionens begreb, idet han forkastede den
før gjængse antagelse om de pludselige jordomvæltninger og i
stedet derfor satte teorien om jordskorpens gradvis fremadskridende
forandring ved stadige og fremdeles virksomme aarsager. Men
denne teori blev kun gjort gjældende for geologiens vedkommende.
Spencer er gaaet videre: han har udstrakt evolutionens idé til alle
naturens fænomener. Han har gjort det i en serie af verker, hvor
han sammenfatter alle fremtoninger lige fra den oprindelige
verdens-taages differentiering til de menneskelige kulturers opstaaen og
hen-sygnen i en eneste sammenhæng, i en fortløbende række af
udviklings- og opløsningsprocesser af den ene og utabelige naturkraft.
Han gjennemgaar ledvis udviklingens gang i den uorganiske, den
organiske og den overorganiske verden; ti ogsaa han opstiller,
ligesom Comte, en foreteelsernes rangfølge. Øverst i dette hierarki staar,
hvad han kalder de overorganiske, det vil sige de sociale,
foreteelser, og samfundslæren er ogsaa for Spencer den positive filosofis
afslutning og krone. Den opgave, som Comte havde foresat sig,
men ikke magtet at løse, nemlig at give samfundslæren en strengt
positivistisk begrundelse, denne opgave har Spencer gjenoptaget i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
