Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Sigurd Ibsen: Den moderne samfundslæres eller sociologiens oprindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380
statistik, hvis stofmasse er ikke langt fra at overvælde os. Det
nittende aarhundrede har endvidere været et nationalt aarhundrede:
i modsætning til det attendes abstrakte kosmopolitisme har det
bragt nationalitetsidéen til hæder og værdighed, og resultatet har
i næsten alle europæiske lande været et kjærligt og frugtbart
studium af folkets eiendommeligheder, som de ytrer sig i levesæt og
skikke, i tro og overtro, i digtning og kunstflid. Og endelig har
det nittende aarhundrede i høiere grad end de forudgaaende været
et opdagelsernes aarhundrede: oldtidsgranskere har spredt lys over
foreteelser, som hidtil havde været, enten ukjendte eller
uforstaaelige, talrige reisende har gjennemstreifet Asien og Amerika, Afrika
og Australien paa kryds og paa tvers, faaet indblik i de eksotiske
folkeslags begreber, indretninger og tilstande og derved kunnet
berige etnografi og sprogforskning, religionsvidenskab og
folkepsykologi med værdifulde data. At alt dette ogsaa er kommet
sociologien tilgode, følger af sig selv, for den henter, som sagt, sit
materiale fra alle de videnskaber, som befatter sig med mennesket
og de menneskelige forhold.
Man vil nu forstaa, hvorfor, som jeg forhen ytrede, sociologien
er en moderne videnskab, hvorfor den først har kunnet opstaa
blandt de seneste slegtled. For at den nemlig overhovedet skulde
opstaa, krævedes der en flerhed af betingelser, og disse har først
i vore dage været fuldtallig tilstede. Det krævedes, at selve
begrebet samfund havde fundet indgang i vor bevisthed, endvidere,
at samfundet blev betragtet som en levende organisme, og endelig,
at, det i denne sin egenskab erkjendtes at kunne gjøres til
gjenstand for behandling efter en naturvidenskabelig metode. I ingen
tidligere tidsalder fandtes alle disse forudsætninger forenede. I
oldtiden var det den overmægtige statsidé, som opslugte
samfundsbegrebet. I middelalderen og et stykke ind i den nyere tid var
det metafysiken og den antropocentriske anskuelse, som med sin
dogmatiske adskillelse mellem mennesket og den omgivende verden
stillede sig i veien for et samfundets naturstudium. I det attende
aarhundrede var det den manglende erkjendelse af samfundets
organiske karakter, som hindrede udfoldelsen af en samfundslære i
moderne forstand. Sociologiens opkomst var forbeholdt vor periode,
men mange faktorer maatte samvirke for at sikre dens fremgang.
Først maatte den Comteske positivisme skabe den nye
samfundslæres begreb og anvise den dens plads i videnskabernes række.
Derefter maatte den Spencerske evolutionsteori, den Darwinske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
