Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Theodor Bierfreund: Georg Brandes: William Shakespeare - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
385
opfører. Det gælder for ham ikke om at faa alting med, men om
at Led slutter sig til Led, og at hver Enkelthed føjer sig under
Helheden. Derfor maa han jo ogsaa undertiden vride og strække
en Enkelthed for at faa den til at passe ind, og er der et Hul,
hvortil ingen af de indsamlede Sten fuldtud passer, maa han tage
sin Indbildningskraft til Hjælp og selv skabe en manglende Sten.
Saadan har jo alle de Historikere, for hvem Historieskrivningen var
en Kunst, baaret sig ad, og eier er heller ingen anden Vej at gaa.
Hans Arbejde er altid Kunst, og derfor kan han saa rolig se paa,
at cle, der ikke selv kan skrive kunstnerisk, angriber ham. Han
er jo som en Bi, der flyver fra Blomst til Blomst og borer sig ind
i Kalken og suger dens bedste Indhold ud og saa flyver hjem til
Kuben og læsser det af, og man opdager det er blevet til Honning;
de andre gaar ogsaa ud til Blomsterne; men de bider hele
Hovedet af og bærer det hjem — og se! de har samlet en Hoben
vissent Løv. — At han saa undertiden tager fejl og præsenterer for
Honning, hvad der kun er det Tøjeri, Schweizerværter sætter paa
Bordet for én under Navn af Honning, maa være tilgiveligt; selv
en Bi tager vist sommetider fejl. — Darwin byggede sin store Bog
om Arternes Oprindelse op som et Kunstværk, der indesluttede en
mægtig Sandhed; meget af det Materiale, han brugte, liar vist sig
ikke at passe ind i Teorien, i al Fald ikke som han passede det
ind; men Bogen selv og elet Syn, eier laa til Grund derfor, er
blevet al moderne Videnskabeligheds og Tænknings Grundlag.
Georg Brandes har en overordentlig Evne til i et Digterværk
at finde det bedste og præsentere det for sine Tilhørere, saa disse
faar Lyst til at gjøre sig bekendte med Værket og saa noget
skuffede opdager, at han har skummet al Fløden. Denne Evne har
han kun lidet benyttet i den foreliggende Bog; der var altfor meget
Fløde i Shakespeare. Han har saa taget en anden Evne i Brug
som han har i en endnu eminentere Grad, nemlig den saa at sige
at kunne gaa bag ved Forfatteren, vinde sig ind i ham og faa fat
paa netop det, der har været det vigtigste for ham at faa sagt.
Derfor er yngre Forfattere saa glade ved en Recension af G.
Brandes, fordi han øjeblikkelig kan se og paapege det centrale i et
Værk; og derfor gruer man for de fleste andre Recensenters som
for Publikums Dom, fordi selv om denne er gunstig, træffer den
sjældent Centrum.
Brandes har villet forsøge ud af de faa biografiske Data og
de til os komne Værker at opbygge Shakespeares Liv, det ydre
som det indre. Saa goclt. som alle tidligere Forskere har hævdet,
25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
