Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Theodor Bierfreund: Georg Brandes: William Shakespeare - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386
at Shakespeare i en næsten enestaaende Grad staar udenfor sit
Værk, og at man ikke kan føie hans Puls banke deri. Der var
mange, der hævdede, at Dramaerne var fuldstændig upersonlige,
men at Digteren gav sig selv i sine Sonetter, ja endog gav sig selv
blot for Verden i dem, fremviste sine Lidelser og Lidenskaber, sin
Nedværdigelse og det som værre var; at den Mand, der som ingen
anden før eller siden har besunget Kjærligheden mellem Mand og
Kvinde som den højeste, ubetvingeligste Magt og den reneste
Skønhed, skulde have hengivet sig til den Last, der i det kristne
Europa har været betragtet som den modbydeligste af alle, og endog
publiceret denne Last for Verden. Tilsidst fandt en Mand baade
hvem den i Sonetterne tiltalte Mand er og hvem den sorte Kvinde,
om hvem cle to Mænd strides, er — og Dr. Brandes godkender
Fundet.
Ti Brandes mener, at man ud af Sonetterne og Dramaerne
kan konstruere Shakespeares Liv. Her kommer de Undersøgelser
ham i høj Grad tilgode, som er anstillede over Shakespeares Stil i
de forskellige Perioder. Man kan nemlig med temmelig Sikkerhed
datere de forskellige Stykkers Tilblivelse ved den metriske Prøve.
Brandes følger ikke den almindelig antagne Rækkefølge nøjagtigt;
han foretager et Par mindre Forskydninger, men dertil er han
fuldstændig berettiget. Den almindelige Opstilling er for
matematisk nøjagtig til at kunne være rigtig; den forudsætter, at Digteren
fra først af liar lagt en Plan for, hvorledes hans Stil skulde udvikle
sig, og har fulgt sin egen Plan.
Med meget stor Kunst — en Kunst som Brandes vist aldrig
har overtruffst — bygger han nu Værk ovenpaa Værk, viser
hvorledes det ene logisk maa følge efter det andet, og hvorledes hvert
enkelt svarer til Shakespeares af Forfatteren angivne øieblikkelige
Sindsstemning. Der er hele den lykkelige unge Periode, hvor han,
der er brudt ud fra Smaabyens Tranghed, føler Vingerne vokse,
føler Kræfterne til at tage Kampen op med Rivalerne og
overvinde dem, bader sig i det Solskin, som baade Publikums Velvilje
og unge Adelsmænds Venskab skaber om ham, og maaske nyder
smukke Kvinders Gunst — og begynder at tjene Penge. Det
eiden Tid, da han omkalfatrer andres Stykker efter Bestilling, cla
lian skildrer unge Fruer som Rappenskralder — med Tanken paa
sin egen Hustru, der sad hjemme i Stratford — da han leger med
Kærligheden og skaber sine lystige elskværdige Klowner, der kun
er til til Menneskenes Fornøjelse. Lidt efter vokser hans Evner og
hans Menneskekundskab øges. Han forsøger sig i det tragiske,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
