Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Theodor Bierfreund: Georg Brandes: William Shakespeare - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
389
Ibad Aristokratiet, fra hvem al Raaddenskaben kom. Brandes
fremstiller udmærket Puritanismens voksende Magt, og hvorledes den
lægger Skuespillet alle Hindringer i Vejen, saa at Shakespeare i
den ser sin værste Fjende og bag den kun ser Hykleriet. —
Brandes giver et Par særdeles livlige Billeder af samtidige Digtere,
•der staar som Rivaler og Venner, tildels Medarbejdere af
Shakespeare, men som dog sammen med lavere Aander kun styrker
Digteren i hans Opfattelse af Digtere som foragteligt Krapyl. Lidt
efter lidt bliver der slet ikke noget tilbage i Livet, der er værd at
•elske eller agte. Skurke, Løgne og Usselrygge er det, Verden
bestaar af.
Men hvilke Skikkelser er det ikke, al denne Mismod og
Græmmelse skaber. Hamlet, denne underfulde Skikkelse med de tusind
Facetter, saa let at forstaa og saa umulig at forklare, taaget som
•en nordisk Høstdag med straalende skønne Farver, hvor alt ses
tydeligt og samtidigt saa udvisket —- i Modsætning til Julius Cæsar,
hvor alt er klart og let at gennemskue som Sydens Luft. Og der
følger Tragedierne Othello og Lear, det ene fast og knapt bygget,
som et Ibsensk Drama, klart og haardt som én af Episoderne i
Dantes Helvede; det andet næsten i episk Fonn, omtrent i Stil
med en islandsk Saga, voldsomt, rædselsfuldt, barbarisk. Og saa
følger Antonius og Kleopatra, uroligt, bølgende op og ned,
bedaarende og betagende og frastødende som Heltinden er det. Men
hvilken Vælde i alle disse Tragedier og hvilken Rigdom. Selv
Michel Angelo kommer tilkort, naar han sammenlignes med deres
Skaber. Alle hins Figurer, i Marmor som i Farver, lever i ensom
vældig Majestæt; men dennes, hvilket Liv og Sammenspil. Der
gives jo ikke den menneskelige Lidenskab eller den Stemning, som
ikke har faaet sit Udtryk der. Den pureste Ondskab og den
højeste Sjælerenhed, kvindelig trofast underkastende Kærlighed og
lunefuld forræderisk Elskov, mandlig Godtroenhed, der bliver
misbrugt og tirret, til den bliver et vildt Dyrs blinde Raseri, og
Oldinge-Stædighed og Urimelighed, der hidses til Vanvid og knuses,
til den bliver Blidhed. Hvilket Liv og hvilken Afveksling;
hundrede naar ikke Tallet paa de Skikkelser, der alle lever og lider,
jubler og haaber, knuses og sejrer, elsker og hader; men hver af
dem er en Individualitet for sig, og der er aldrig Tale om
Gentagelse. Men fremmest blandt denne Skare staar en Række af
Kvinder uden Mage. Der er Ophelia, det svage Siv, der svinger
frem og tilbage for hvert Vindpust og knækkes af det første
Vindstød; der er Portia, Catos stolte Datter, og Brutus ømme, kyske, kloge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
