Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Theodor Bierfreund: Georg Brandes: William Shakespeare - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390
Hustru; der er Desdemona, denne henrivende Patricierdatter, der
er huslig og stille, men uden at betænke sig giver sig hen til den
Mand, hun elsker og beundrer, hun, der ikke kan forestille sig, at
en Hustru kan være utro mod sin Mand, og som dræbes paa en
dum Mistanke; der er Cordelia, der ingen Medgift faar, fordi hun
ikke kan smigre, men som er et Rige i sig selv med sit Væld af
Ømhed, Kærlighed og Mod. Og saa Lady Macbeth, den
samvittighedsløse, ærgerrige Kvinde, der vil begaa et lavt Mord paa sin
Velgører for at rane Magten, og som dog ikke tør, som har
Herredømme over sine Tanker om Dagen, men ikke over sine Drømme
om Natten, og knuses under Rædslen for sine egne Fantasier. Og
Kleopatra, denne underdejlige, kolde, lidenskabelige, indsmigrende,
frastødende, forræderiske og trofaste Kvinde, der er skabt til
Mændenes Fordærv. — Læs blot Afsnittet om hende, for at se, hvor
højt Brandes Kunst naar. Han er lige ved at bruge endnu
stærkere Farver end Shakespeare selv for at skildre hende, og hverken hans
eller Digterens Kunst slaar klik et Øjeblik. —Hele dette Afsnit er
det selvfølgelig en Nydelse at læse. Alt, hvad han siger baade om
Karakterernes og om Stykkernes Bygning er godt, endel af det er nyt.
Men hvad er det ikke ogsaa for Konflikter, der skildres, hvor fast
holder ikke Digteren sine Skikkelsers Skæbne i sin Haand, hvor
føres de ikke sikkert mod deres Maal, og hvor udredes ikke alle
Motiver, klarlægges alle Grunde og forberedes alle Begivenheder.
Hvem maa ikke begejstres over en saadan Kunst som den,
Shakespeare lægger for Dagen i Othello; fra første Ord forberedes
Katastrofen; den maa komme og kan ikke komme paa anden Maade.
Dramaet kulminerer i de to store Scener mellem Jago og Othello,
hvor den Ulykkeliges Sind lidt efter lidt, ganske langsomt forgiftes,
til det er som en eneste saar Byld, som ikke taaler at røres ved.
Og de Scener er jo ikke enestaaende; alle disse Dramaer vrimler
af dem fra i Julius Cæsar de tvende Taler over Cæsars Lig: hvor
er de ikke egnede til at hidse Stemningen op, men hvor langsomt,
hvor stadigt stigende det gaar; eller den dejlige Scene mellem
Brutus og Portia, ægteskabelig Kærligheds Højsang; eller Mødet
mellem Cassius og Brutus, hvor deres Venskab staar sin Prøve til
Trods for alt — hvilken digterisk Kraft hører der ikke til for at
bære en saa lang Samtale? Eller for at tage Lear II. 3.:
hvorledes Mødet med begge Døtrene forberedes omhyggeligt, ligesaa deres
Modstand mod Faderens Fordringer og dennes Bortgang under
Forbandelser, og Scenen slutter meel Indvarsling af Stormen. —
Slaa op paa hvilken Side man vil i denne Række af Tragedier, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
