Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Theodor Bierfreund: Georg Brandes: William Shakespeare - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
399
og Bushby; hvorledes faar Folioens Udgivere disse forskellige
Forlæggere samlede under én Hat? Købmanden i Venedig har to
forskellige Forlæggere. Kun Gosson ruger over sin Skat Perikles.
Af ydre Grunde behøver Perikles altsaa ikke at tilskrives
Shakespeare. Saa kommer de indre. Her bliver Spørgsmaalet
Afgørelse vanskeligere, fordi saameget beror paa Skøn. Og hvad
er det, der skal skønnes over? Over Digtets Stil og over dets
Indhold. Er disse to shakespeareske? Med Hensyn til Stilen
siger Tennyson ja, med Hensyn til Indholdet siger Di4. Brandes ja.
Det turde være noget formasteligt at stille min Mening op mod
saadanne Dommeres. „Hvorledes gik det ikke Arius, da han satte
sig op mod sin Bisp?*’
Der er først Stykkets Stil, Diktionen, baade den prosaiske og
den poetiske. En Del af Scenerne, og dem, der, ogsaa hvad
angaar Indholdet, er de tarveligste, er af en inferieur Digter, som
slet ikke kommer i Betragtning. Efter at have slæbt sig igennem
to Akter, spidser Læseren straks i III. I Øre; den Lyd kender
lian. Baade Ordenes Klang og Ordene selv har han hørt før. Det
er den store Digter, der taler, eller i al Fald en, der taler som
den store Digter. „Versene er underfulde", siger Brandes. Hver
Gang, jeg ved Gennemlæsningen af Perikles naaet til disse Vers,
siger jeg til mig selv, at jeg har taget fejl, dette er Shakespeare ;
men naar jeg har læst en Side, er Tvivlen oppe i mig igen. —
Har man i længere Tid opholdt sig i et Værelse, der er forpestet
af mange Menneskers Aande, er det en sand Lise blot at komme
ud i et tilstødende Bum, hvis Luft er fyldt med Tobaksrøg og
Toddydunster; en lille Stund synes man, det er som den friske
Luft selv; men hurtig trættes man og forlanger de rene Varer. —
Saadan gaar det mig med Diktionen i Perikles. Den synes
mig ikke den ægte, kun en meget god Efterligning. Jeg mener, at
enhver betydelig Digter har sin egen Stil; men enhver Stil kan
eftergøres. Vi har i vore Dage set Bret Harte eftergøre en Skare
Forfattere; og hvilken yngre Dansk har ikke i sin Slægt Tanter
eller Bedstemødre, der har skrevet Christian Wintherske Træsnit
— upaaklageligt. Og hvad Under, at man efterlignede Shakespeares
Vers og Prosa, og frembragte noget, der virkelig kunde ligne?
Men med Undtagelse af det første Anslag, hvor bevæges man da
eller hvor beundrer man da Versenes dybe Orgelklang eller bløde
Vellyd, hvor finder man de dybe Tanker eller ømme Følelser, uden
hvilke Shakespeare dog er utænkelig, indsvøbt i netop de Ord, der
laaner dem Poesiens Vinger? Man trættes og man trækker paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
