Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Theodor Bierfreund: Georg Brandes: William Shakespeare - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398
vægtige Stemme i Koret, og det er ikke Smaaaander, hvem han.
slutter sig til. Det er engelske Shakespearekendere, tyske Filologer
og betydelige Digtere, først blandt dem Tennyson, der yndede at
læse de shakespeareske Partier højt.
Beviserne for Sh.’s Medarbejderskab er dels ydre, dels indre.
De ydre er dels Udtalelser om Stykket, dels de i Trykken
befordrede Udgaver deraf. Samtidige nævner, saavidt jeg véd, ikke Sh.
som Forfatteren, omtaler kun, at Stykket gjorde Lykke. 1629
taler Ben Jonson meget haanligt om Perikles, uden at nævne Sh.,
hvem han seks Aar tidligere havde besunget som Avons Svane.
1646 — 30 Aar efter Digterens Død — nævner Sheppard ham som
Forfatter og sammenligner ham med Sofokles og Aristofanes, fordi
han havde skrevet Prinsen af Tyrus, og 1677 siger Dryden, at
Perikles var Shakespeares første Barn. Men Dryden løb ofte med
Limstangen, naar det gjaldt literære Angivelser.
Et afgørende Kriterium skulde det være, at Sh.’s Navn staar
paa Titelbladet af den Udgave, Gosson forlagde 1609. Dette
betyder jo absolut intet. For det første har Sh. jo ikke selv
besørget nogen Udgave af sine dramatiske Værker. For det andet burde
der have staaet to Navne paa Titelbladet; det gør der ikke, altsaa
lyver det. Desuden, man tog det jo ikke saa nøje - med at lyve
en Digter et Værk paa i de Tider, og navnlig med at sætte Sh.’s
Navn paa Dramaer, som intet havde’ med ham at gøre. — Hvad
der taler imod Sh.’s Forfatterskab er, at Perikles ikke er optaget
i Folioen af 1623. Ikke, at jeg tillægger den absolut Avtoritet
med Hensyn til, hvad Sh. har skrevet eller ikke skrevet. Heminge
og Condell, der maa regnes blandt Verdens bedste Velgørere, fordi
de tog sig sammen og reddede, hvad reddes kunde, var meget
skødesløse som Udgivere og staar ikke fuldt til troende; de paastaar
at have trykt efter Manuskripterne; det vides, at hvor de bar
kunnet faa fat paa en Piratudgave, har de lagt den til Grund for
Folioen. Men et Vink er det dog altid, at de. ikke har optaget Perikles.
Brandes gør her gældende, at Piratudgaverne var retsbeskyttede,
men Forfatteren eller hans Repræsentant retløse, og at derfor, da
Perikles forelaa i en ulovlig Udgave kunde Folioens Udgivere ikke
aftrykke Stykket. Mon det holder Stik? Mon ikke Dr. Brandes
har forset sig paa sin uhyggelige tyske Forlægger? Heminge og
Condell optrykkede jo saa mange af de uretmæssige Udgaver:
Richard II udgives 1598 af Andrew Wise, Henrik IV, I, 1598 af
Wise, Stor Staahei 1600 af Wise i Forening med Apsley,
Skærsommernatsdrømmen 1600 af Fisher, og Kong Lear 1607 af Butter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
