Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Theodor Bierfreund: Georg Brandes: William Shakespeare - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
401
Men hvacl Lighed har hun med Shakespeares unge Kvinder?
Den første Gang, hun optræder, plukker (?) hun Blomster — hun
har nogle faa Linjer om Blomster. — Naar Shakespeare taler om
Blomster, er det saa blot en tør Opregning af deres Navne? er det
ikke Poesi, Stemning, Symbol? Nogle af de skønneste eller dybeste
Linjer hos Digteren er helligede Blomsterne: hvilket Dybsind er der
ikke i Ophelias Uddelen af alle dem, hun har plukket; hvilken
Skønhed i Ordene: De favre til den favre, da Hamlets Moder
strør Blomster paa den døde Jomfrus Grav. Læs Marinas fire
Linjer om Blomster og umiddelbart derefter, hvad Perdita siger om den
samme Ting, og sig, om det er skrevet af den samme Mand. — Og
saa uden Overgang taler hun om, at hun er en stakkels Pige, der
er født i Stormvejr. Er det den Maade, Shakespeare forbereder
paa?
— Derefter skal hun „myrdes" — uden Grund. Hvem kender
ikke i hendes korte Forsvarstale, eller hvad det skal kaldes, Scenen
mellem Hubert og Prins Arthur fra Kong Johan igen? Men
hvilken Afstand. Kunde nogen nænne at brænde Arthurs Øine ud,
efter at han bar talt om den lille Myg, der gjorde saa ondt? og
Samtalen er lang; ti man afvæbner il>ke Bødler med et Par
intetsigende Ord om, hvor god man selv er; men baade Hubert og
Bødlen maa afvæbnes, som denne kloge Dreng taler sin Sag. —
Og Marina! Hun er værre end Dronning Dagmar — hun er en
Ingenue fra et fransk Drama. „Jeg har engang traadt paa en Orm
imod min Vilje — men jeg græd over det." Shakespeare!
Hvis en shakespearesk Heltinde lider, er der en Grund til, at
hun lider. De* være sig aldrig saa rene eller uskyldige, de har selv
en Andel i den Skæbne, der rammer dem. Cordelia forstaar ikke
at behandle sin Fader, Imogen sætter sig op imod sine’Forældre,
Desdemona fører sin Fader bag Lyset og handler uklogt overfor
Cassio. Forfølgelsen mod Marina er absolut grundløs. Og den
unge Kvinde, som havde bragt Lys og Glæde til Shakespeare,
hende skulde lian kunne nænne at anbringe i et Bordel — og det
skulde være den første Brug, han gør af sin ny Model. Er det
tænkeligt? Heltinden i et Drama, naar hun stod ham saa nær,
som Marina efter Dr. Brandes’ Teori staar Digteren, er dog for
ham et levende Menneske. Jeg tror ikke, det var muligt, at en
Mand i Firtierne kunde bære over sit Hjerte at anbringe den af
ham beundrede, rene unge Kvinde i et utugtigt Hus — han vilde
selv i Fantasien vige tilbage for slig Berøring.
Men sæt, han gjorde det, fordi han vilde vise, at den
„Samtiden". 26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
