Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Theodor Bierfreund: Georg Brandes: William Shakespeare - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402
fuldstændige Renhed kunde gaa utilsølet gennem den værste
Urenhed. Vilde saa ikke den Digter, der havde kunnet afvæbne Hubert,
vilde han ikke have kunnet lægge saadanne Ord paa hendes Læber,
at selv en gammel Rufferske vikle have lagt sin bedste Kaabe for
hendes Fod, naar hun forlod Huset. Og hvad sker? Stedets
Guvernør kommer for at tilkøbe sig Kærlighed, og da hun siger, at
hun er Mø — af hvilken Grund han netop er kommen, — giver
han hende noget Guld, derpaa mere Guld, og raader hende til at
være en god Pige. — Hvis det nu havde været en stor Digter, der
havde skrevet dette, og ovenikøbet én. der var blevet genfødt i en
frisk Elskov, vilde han saa ikke have vist os, hvorledes Guvernøren
blev betaget af Marinas Renhed, og vilde han ikke have skabt en
Kærlighedsduet, som han har skabt saa mange? Og hvad har
Digteren gjort? Han lader Guvernøren gaa, efterladende hende
uden Beskyttelse i et Hus, hvor man lige efter hører, at hun er
udsat for at blive voldtaget. Det bliver kun ved en meget løs Trusel;
ti hun giver sig i Snak med Voldtægtsmanden, og denne lover at
anbefale hende i Byen, saa hun kan faa Elever i Haandarbejde og
Musik! — Tænk Dem en Heltinde, der søger Guvernanteplads med
Anbefaling fra et Skøgehus! — Og som saa lover, at hvis hun ikke
kan udføre de Arbejder, hun .paatager sig, vil hun komme tilbage
til Skøgehuset, frivillig, og lade sig beligge — saa meget det skal
være. — — Shakespeare ! ! ! Hvis man sagde Fletcher, var man
en hel Del nærmere ved Maalet. Jeg ved ikke, 0111 det er ham;
men det ligner ham; det er hans Opfattelse af kvindelig Dyd, hans
Teaterkneb og fremfor alt hans Maade at føre en Samtale paa.
Naar en moderne Kritiker af Georg Brandes’ Rang kan fylde
Sider med beundrende Ord om Marina, kan man saa undre sig
over, at Samtidens Publikum satte Fletcher ligesaa højt som
Shakespeare? —
Det er for mig Pletten, der klæber ved Brandes’ Bog, dette
at han ikke alene har taget disse — vistnok uægte Stykker med,
men at han har villet arbejde dem ind i sin Teori, ja næsten har
villet gøre dem til Slutstenen i den, uden hvilken den truer med
at falde sammen. Disse Stykker kan man kun anse for ægte, hvis
man forudsætter ikke alene Bitterheden og Mismodet og alt det
øvrige, men ogsaa at Shakespeare bliver aandelig og kunstnerisk
svækket — træt er for svagt et Udtryk — og bliver et helt andet
Menneske, at han saa midt i denne Periode har en Stund, hvor
lian er fuldt ud sig selv i frodig Kraft og Kunstopfattelse, og saa
efter nogle famlende Forsøg gaar forklaret ud af denne Skærsild.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
