Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Theodor Bierfreund: Georg Brandes: William Shakespeare - II - Léon Hennebick: Sociale forholde i Belgien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
403
Men naar man tager denne Slutsten bort, falder Bitterheden,
Mismodet, Menneskeforagten og Væmmelsen ved Livet bort, og der
bliver tilbage den største Digter, og Tænker og Menneskekender,
Solen har skinnet paa, et Menneske saa sundt, aandeligt og
legemligt, som tænkes kan, en Mand, der tog Livet, som det var, og
indrettede sig paa en sjælden praktisk Maade efter Livets
Fordringer. Og saa en Kunstner, der satte sig højere og højere Maal,
der følte, hvorledes Kraften voksede med Opgaverne, og som spændte
sine overmenneskelige Kræfter til det yderste hver Gang, og som
tilsidst — i Coriolanus — har prøvet at spænde dem stærkere end
nogensinde før; her mærker man for første Gang, at der er en
Anstrengelse bag. At Kunstneren nu begynder at føie sig træt og
ikke mere vover at byde sine Nerver alt, er kun naturligt. Han
■sætter ikke mere alt ind paa Opgavernes Løsning, gaar ikke sine
Arbejder efter i Enkelthederne, samler kun sine Kræfter paa det
vigtigste, indtil han endnu engang, i Stormen, giver et Kunstværk,
■saa fuldendt som det nogensinde er udgaaet fra dødelig Mands
Hjerne. Han kunde trække sig tilbage med Ære. Han havde
udført et vældigt Arbejde. Men til det hører ikke Troilus og
Cressida, Timon og Perikles.
Theodor Bierfreund.
Sociale forholde i Belgien.
(Skrevet for „Samtiden". Oversat efter forfatterens manuskript).
Vor tids Belgien, som jeg nu vil forsøge at gi „Samtiden"s
læsere et kortfattet og nøgternt billede af, er et af de skjæringspunkter,
hvor alle europæiske idéer mødes.
To grene af den ariske race mødes her: kelterne i syd og
germanerne i nord. De første kaldes wallonere, de sidste
flamlæn-dere. De første er magre, benede, livlige, energiske og har en
gjen-nemsnits levealder 25 % større end flamlænderne, som har et
tyngre og mere fredsommeligt præg, men som under dette rolige ydre
skjuler en ganske anden udholdenhed end sine brødre i syd.
Der er 2,485,072 indbyggere, som taler fransk, 2,744,277
flam-lændere; 700,997 taler begge sprog; 32,206 taler tysk; 58,590
benytter fransk og tysk, 36,185 bruger alle tre sprog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>