Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Léon Hennebick: Sociale forholde i Belgien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406
De 6,34200 belgere, som den 31te december 1894 beboede de
2,945,589 hektarer land, hvilket gir det enestaaende forhold*) af 215
indbyggere pr. kvadratkilometer, er for størstedelen katoliker. Der
er 30,098 munker og nonner, fordelte paa 1643 klostre, — foruden
den øvrige geistlighed, der raader over 185 dekanater, 231 pastorater
(aires), 2943 hjælpekirker (succursales), 163 kapeller, 1744
vikariater, 1 caacljutoreri, ialt 5145 stillinger, som betales af staten, og
desuden 640 oratorier, kirker, som ikke anerkjendes og ikke faar
statstilskud. — Uagtet den belgiske forfatning i sin artikkel 15 udtaler:
„Ingen kan tvinges til paa nogensomhelst maade at bidrage til nogen
kultus’ handlinger eller ceremonier, eller til at overholde dens
hviledage", — og uagtet der formelt ikke findes nogen statskirke, saa
finder dog det modsatte sted i virkeligheden. Den katolske kirke blir
underholdt af staten, og det er det katolske parti, som sidder inde
med regjeringen siden 1884.
Det var med det politisk-religiøse spørgsmaal, at vort politiske
liv begyndte.
Revolutionen af 1830, som løsrev Belgien fra Holland, havde paa
éngang været de katolske provinsers oprør mod de protestantiske
Nederlande og et af de stød, som udbredelsen af de voltairske og
liberale idéer paa denne tid frembragte.
De første femti aars udvikling i det uafhængige Belgien beholdt
denne blandede karakter. De allierede delte sig snart. De klerikale
teokrater dannede et romersk-katolsk parti efter Pius IX’s snevre
idéer; de liberale sluttede sig paa sin side sammen til en
antiklerikalisme, der gik saa vidt, at de endog koketterede med protestantismen:
der dannede sig en „liberal protestantisk kirke", der dog ikke
havde nogen fremgang.
Regjering, magistrat, hæren, alle sociale magter kom i hænderne
paa et faatalligt bourgeoisi. I 1893, da den almindelige stemmeret
vedtoges, var der kun 137,772 vælgere, som stemte paa deputerede
til begge kamre. For at være stemmeberettiget maatte man betale
42 frs. 32 centimes i skat.
Det egentlige folk, arbeiderne, havde ingen politiske rettigheder.
Denne ulighed fandt sin forklaring i den haardnakkede magtsyge hos
det konservative og doktrinære bourgeoisi, som havde tilegnet sig det
legale samfund og mente at kunne lede alle dem, som ikke var borgere
*) Frankrige har 71 indbyggere pr. Q km.; England 120, Italien 107,
Spanien 35, Tyskland 87 og Sverige 11. Skjønt Sverige og Norge tilsammen
har et territorium omtrentlig 79 gange saa stort som Belgien, er deres
samlede indbyggertal ikke større end vort lands.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
