Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Léon Hennebick: Sociale forholde i Belgien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
409
derne, som nu var kommet ind i et ukjendt velvære, oplevede efter
denne forbigaaende rigdom snart en nedgangens tid. I 1885 var
arbeidslønnen sunket til 812 frs., medens aktionærerne, som fra 1870 til
1880 havde hævet enorme dividender, fortsatte med at tage ind
forholdsvis store summer.
I 1886 gjærede de republikanske og revolutionære idéer med en
saadan intensitet inden de fortvilede arbeidere, at miséren, som før
havde været resigneret, nu blev aggressiv. Den socialistiske
propaganda voksede; det kom til kamp. Arbeidermassen blev gjentagne
gange skudt paa af arméen, navnlig i Roux. Men soldaternes kugler
stansede ikke de nye idéer. Tvertimod, de voksede sig sterk af de
faldnes blod. Aarene 1890—91 bragte en ny periode af velstand, i
hvilken de socialistiske idéer voksede mere i stilhed, og da saa i 1892
og 93 arbeidslønnen atter sank, støttedes kravet paa forfatningsrevision
og almindelig stemmeret af tusinder af oprørere, der var besluttede
paa at vove det yderste for at opnaa dem. Det var denne truende
holdning, der bragte den konservative regjering til at kapitulere.
Den 18de april 1893 vedtog de skræmte deputerede
forfatnings-revisionen. Man vovede dog ikke at gaa saa langt som til den simple
og rene almindelige stemmeret; man blev staaende ved et slags
forholdstalsvalg (suffrage plural), som tilstod en eller to
supplementstemmer til de vælgere, som havde en vis grad af høiere dannelse eller en
bestemt formue.
Men naar vælgermassen blev saa mægtig forøget — fra ca. 138,000
til 2,111,127 til kammeret og 1,874,924 til senatet —, naar
arbeider-manifestets idéer saaledes blev realiserede, saa skyldes ikke dette alene
arbeiderbevægelsens revolutionære holdning, men endnu mere dens
beundringsværdige økonomiske organisation, dens gjensidighed, dens
sjoi-dikater og kooperative indretninger, der havde organiseret sig
taalnio-dig, fredelig og lovlig.
Den kooperative bevægelse skriver sig, ligesom hele
arbeiderbevæ-gelsen, fra aarene 1885 og 1886. „Det belgiske arbeiderparti"
stiftedes den 15de august 1885 efter initiativ af Jean Tolders. I 1886
grundede Anseele den første coopérative: Vooruit (o: Fram) i Gand.
La Maison du Peuple i Bryssel organiserede sin kooperativ fra
1880—1888, Ver vier s sin i 1884. I 1885 og 86 fulgtes eksemplet
af kommunerne i Borinage, i 1887 kom turen til Charleroi. —
Selskabet Le Progres stiftedes i Yolimont, La Population i Lüttich, Le
Prolétaire i Louvain.
Hensigten med kooperativerne er inden den nuværende industristat
at organisere en produktionsmaade, der er saa socialistisk som muligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
