Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Léon Hennebick: Sociale forholde i Belgien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
415
kationer i den poetiske teknik betraadte Verlaine ogsaa den tilbedende
mystiks veie. Der opstod en række af ny-katolske samfund.
, Nogle af disse er anarkiske og udenfor enhver gruppe, andre har
derimod i følge med Barbey d’Aurevilly, Villiers de l’Isle Adam og
Joséphine Peladam gjenopvakt sansen for det hellige og for
legendernes mysterier. I Belgien var det i Grand, at denne nye skole fik sit
midtpunkt i Clrégoire le Boy, Charles van Lerberghe, som i
sin skjønne poetiske idealitet ikke staar tilbage for nogen af de franske
digtere, samt den berømte Maurice Maeterlinck.
Denne bevægelse, som har berøringspunkter med den yngste franske
skole, og hvis ophavsmænd er Ibsen, Bjørnson, Strindberg, Tolstoi og
Nietzsche, er paa engang individualistisk, filosofisk og dramatisk.
Det er en individualistisk bevægelse; ingen q,f de traditionelle
regler for komposition eller teknik overholdes; alt overlades til den
enkelte digters takt.
Det er en filosofisk bevægelse. Ti den søger overalt efter
harmoni; den gjængse sammenligning mellem Maeterlinck og
Shakespeare er i høieste grad misvisende. Maeterlincks fromme og enkle
filosofi har intet tilfælles med den store englænders kraft og mandighed.
Det er endelig ogsaa en dramatisk bevægelse, og her ligger
utvilsomt dens nærmeste fremtid. Vi skal senere tale om Le Theatre
de la Maison d’Art.
Fornyelsen inden maler- og billedhuggerkunsten har ikke været
mindre intens. — Den begyndte i 1860. Det var den tid, som er
betegnet ved saadanne navne som Gfroux, brødrene Stevens,
Hyp-polite Boulenger, Bops og Portaels atelier. Efter nogle aars,
stans i tiden umiddelbart efter 1870 tog bevægelsen ny fart, især fra
1880 af. Octave Maus og Edm. Picard stiftede „les Vingts" (de tyve),
hvor der dukkede op adskillige originale talenter. Trangen til en
mindre eksklusiv, mere dekorativ, nyttigere kunst gjorde sig gjældende.
— La libre Esthetique, et nyt selskab, som fulgte efter „de tyve",
betonede især denne tendens med Constantin Meunier’s storslaaede
skulptur, men havde endnu ikke tilstrækkelig frigjort sig fra
forestillingen om det indrammede billede og busten paa sokkel, hvori kunsten
sj’ntes at have lukket sig inde, ligesom poesien syntes at indskrænke
sig til sonnetten alene.
Resultatet af en tyveaarig kamp for kunstens gjenfødelse er
oprettelsen af La Maison d’Art. Det aabnedes i 1894 i Edm. Picards
forrige gaard i avenue de la Toison d’or („det gyldne skind") og tog
som symbol dette minde om det argonautiske sagn. Siden har en
gruppe kunstvenner opretholdt det uden at vige. Husets udstyr er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
