Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Léon Hennebick: Sociale forholde i Belgien - Gerhard Gran: Snorre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
417
fortalt dets tilblivelseshistorie i en artikkel i la Société nouvélle*) for
1895. — Penge og elever strømmede til. De mest berømte
udenlandske universitetslærere sluttede sig til tanken og aabnede
forelæsninger. Vi nævner blandt dem Enrico Ferri, professor i
kriminalret i Florens; Fiamingo, redaktør af la Rivista di Sociologia;
Kovalevsky, forhenværende professor i Moskva; Bernard Lazare
fra Paris, Elie Reclus, den dybsindige mytolog, og hans bror Elisée
Keclus, den berømte geograf, de Roberty fra Paris o. s. v.
For det kommende aar er anmeldt Gabriel Tarde, den berømte
franske sociolog, Max Nordau og maaske Georg Brandes.
* *
Belgien befinder sig altsaa midt i en universel social bevægelse.
„Undersøgelsen af arbeiderklassens vilkaar", som
regjeringen foranstaltede i 1887 efter de store striker, som vi ovenfor har
omtalt, øgede i høi grad interessen for de sociale spørgsmaal, som nu
mere og mere optar os; og vort land, som nylig var saa
agterud-seilet af de fleste nationer, har med engang tat saadan fart i sin
udvikling, at det nu befinder sig i nationernes avantgarde; og det ikke
blot paa det økonomiske og politiske, men ogsaa paa det
videnskabelige og kunstneriske omraade.
Og vi mener, at det ikke skal bli hermed; vi mener, at vort
land har et stort kald i den europæiske udvikling, og vi ser fremtiden
imøde med de dristigste forhaabninger om de opgaver, vort lille land
skal løse med tiden.
Bryssel.
Léon Hennebick,
professor ved l’ Tiniversité Nouvelle.
Snorre.
Den nye udgave af Snorre, hvis 1ste hefte nu foreligger, ligner
saa lidet som muligt alt, hvad man ialmindelighed har vænnet sig
til at forestille sig ved et pragtverk.
Ingen helsidesbilleder, ingen stive kartons med fotogravurer og
silkepapir, ingen valkyrjer paa fnysende gangere med ildsprudende
næsebor, ingen Frithjof den frøkne, det germaniske mandsideal,
*) Kfr. „Samtiden" VI, 47.
,Samtiden"
27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
