Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Snorre - H. E. Berner: Vor næring og vor tæring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
423
døden, som med sit melankolske hestehoved, som den ubøielige
traurige skjæbne vandrer tilbage over bølgerne, efter at ha udført
sit arbeide. Langt borte i det dystre landskab ser man den hængte
konge dinglende i Vinges træ (o: galgen).
Pladsen tillader mig ikke at gaa ind paa alle Munthes
tegninger og ornamenter, og Werenskiolds skal jeg faa lov at komme
tilbage til, naar der er kommen flere hefter. Men der er dog én
ting, jeg gjerne vilde ha sagt, før jeg slutter.
Munthe udkastede i forrige hefte af „Samtiden" (p. 336) en
yderst interessant fremtidstanke: „Kunde vi engang naa saa langt,
at vi fik et stort verksted, hvor alle materialer kunde haandteres
fra væven til drivning i metal, fra keramik til snitverk, da vikle
kunsten med engang gaa haandverket i blodet. Jeg vilde ønske
os et akademi, men bare paa denne maade." — Jeg tar
ganske vist ikke feil, naar jeg siger, at Munthe ogsaa ved disse
illustrationer har havt sin yndlingstanke 0111 kunstens og
haandver-kets forening for øie og har tænkt paa at hjælpe os at bli norske,
og det paa de forskjelligste omraader, baade væven, metalindustrien
og snitverket.
Summa summarum tror jeg, at dette første hefte af Snorre
indeholder store løfter for en værdig udgave af den berømte bog:
originale og geniale tegninger af nogle af vore allerførste kunstnere,
en fyndig og stilfuld oversættelse med korte og indholdsrige
anmerkninger af vor betydeligste historiske kritiker, og et udstyr, som i
alle henseender tilfredsstiller den vanskelige opgave.
Forlæggeren, hr. Stenersen, fortjener i sandhed stor
paaskjønnelse for den intelligens, hvormed han har ladet kunstnerne selv
raade; han har nok forstaat, at meget var af den art, som ikke
vilde slaa an med det samme; men saa meget høiere maa man
vurdere den offervillighed, hvormed han efter sigende har fundet
sig i de mangfoldige kasseringer under reproduktionen, og den
rund-haandethed, hvormed han har tilfredsstillet alle de kostbare krav
til nye typer og papir.
Gerhard Gran.
Vor næring og vor tæring.
Det er næringsmidlerne, som betinger menneskenes
civilisationsstand-punkt, siger bl. a. den bekjendte historiker Buckle i sin „History of
civilisation in England". Den billige og overflødige planteføde skaber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
