Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. E. Berner: Vor næring og vor tæring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424
lav dagløn, og lav dagløn igjen et lavt socialt og moralsk standpunkt.
I saa henseende peger han da først og fremst paa den hinduiske
befolkning, som lever af ris for nogle faa øre pr. dag og fra arilds
tid har været nedsænket i elendighed og sindssløvhed. Ægyptens
befolkning, som lever af dadelpalmens frugt, har allerede Herodot,
„historiens fader", fremhævet som sørgelig fastgroet til religiøs
overtro og fiendtligsindet mod alle reformer. En mønstring af Irlands
potetesædere og andre planteædere forekommer Buckle kun at gi ny
bekræftelse paa sandheden af det gamle tyske ord: „Der Menscii
ist was er izst." Han fastslaar da efter vidtløftige efterforskninger i øst
og i vest, at de kulhydratholdige og billige mel- og frugtspiser ikke
gir menneskene den kraft og intelligens som de eggehvide- og
fedtholdige fødemidler, der kommer fra dyreriget, eller som rettere sagt
menneskene ved udfoldelse af kraft og intelligens maa tilkjæmpe sig
af dyreriget paa jagten eller ved en rationel fædrift.
Det tør efter dette kanske være tilladt at slutte, at hr. Buckle
selv ikke har hørt til de saakaldte „vegetarianere", der af princip
kun lever af planteføde. Men man bør vistnok være varsom med at
trække for vidtgaaende slutninger af de madhistoriske fakta, han har
sammendynget fra alle aarhundreder og verdenshjørner.
Nutildags har ialfald den slags krasse anskuelser, Buckle
be-kjender sig til, ikke mange beundrere. Idetmindste ikke blandt
fysiologerne, som jo er dem, der nærmest gir sig af med at studere
fødemidlerne og deres virkninger paa det menneskelige legeme.
Men mad og drikke spiller jo alligevel en stor nok rolle for
menneskenes tilværelse; deres skjæbne maa jo i mange maader
bestemmes af tilgangen paa fødemidler og deres pris. Uden øl og mad
er jo selv helten ingenting. Endug vor tids mest brændende
spørgsmaal, nemlig det sociale, eller spørgsmaalet om, hvorvidt den store
arbeidende folkeklasse skal bestaa under en dagløn, som trykker den
ned paa eksistenseminimets triste niveau, er jo paa en vis maade, hvad
tyskerne kalder en „Magenfrage". Kort sagt: i økonomisk og social
henseende knytter der sig den største interesse til undersøgelserne af
vor næring og vor tæring, af de forskjellige fødemidlers næringsværdi,
prisforhold og de forskjellige samfundsklassers evne til at skaffe sig
„det daglige brød", og vælge de fødemidler, som passer bedst for
hvers stilling og arbeide. Den slags undersøgelser har derfor ogsaa i
den senere tid været drevet med stor ihærdighed i flere lande.
Norges bidrag til denne vigtige gren af litteraturen har imidlertid
hidtil været mindre fremtrædende. Til gjengjæld er det med saa me-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
