Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. E. Berner: Vor næring og vor tæring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
429
andre grønsager end lidt krækling og af og til den halvfordøiede renlav i
det fældede rensdyrs mave (se Fridtjof Nansens og Eyvind Astrups
skildringer fra Grønland). Andre folk f. eks. i Indien lever derimod saagodtsom
bare af ris eller anden planteføde. Og dog er alle lige sterke og
arbeidsdyktige. Alle har de „sit daglige brød" eller tilstrækkelig næring.
Det er imidlertid ikke bare næringsmidlerne, men ogsaa
„nydelsesmidlerne", som har sin plads paa menneskenes spisesedler. Kaffe, te,
spirituosa, tobak o. s. v. hører til de slags ting, som i større eller
mindre mængde kommer omtrent i hver mands mund.
Og her er det smag og behag, livsvaner osv., som gjør sig
gjældende i størst mulig udstrækning. Hvad en anser som en ren
„delikatesse", er for andre ganske modbydeligt eller skadeligt for sundheden.
Mangt og meget af, hvad en pariserkok sætter sin stolthed i at smøre
sammen, vilde en almindelig vant norsk mand eller kvinde kanske
betakke sig meget for endog kun at berøre med spidsen af sin tunge.
Men ogsaa de gode eller mindre gode økonomiske vilkaar spiller en
stor rolle med hensyn til brugen af nydelsesmidler. Mens
næringsmidlerne er fortrinsvis fornødenhedsartikler, som alle maa ha selv i
daarlige tider, er nydelsesmidlerne de, man først maa undvære, naar
daarlige tider tvinger en til at sætte- tæring efter næring. Forbruget
af nydelsesmidler bruges derfor ogsaa af nationaløkonomerne som et
slags velstands-barometer. Naar derfor brugen af kaffe, sukker,
spirituosa i de fleste lande i den senere tid er tiltat, har det vistnok
væsentlig sin grund i, at livs vilkaarene eller daglønnen i samfundenes
brede lag i det hele er bleven bedre. Men at der i Paris forbruges en
mængde mere nydelsesartikler end i Norge, er noget, som maa si
sig selv.
Saa morsomt det forøvrigt kan være at følge professor. Helland
paa lians vandringer mellem pariserkokke og norske husmødre og at
høre hans komparative studier om, hvad der koges og destilleres her og
der, og om hvor mange penge de destillerer under sine bestræbelser
for at tilfredsstille sine medmenneskers „dyriske" trang til føde, saa
er det dog som før nævnt, først og fremst vort hjemlige kosthold, som
her mest maa lægge beslag paa vor opmerksomhed, og som man
allermest vil være hr. Helland taknemmelig for at ha git mere oplysning
om. Det hele arbeide er ogsaa af forfatteren selv paa titelbladet
betegnet som „et forsøg paa en norsk ernæringsstatistik". Naar det
kun er kaldt forsøg til en saadan statistik, er det af den grund, at der
mangler saa sikre opgaver til beregning af fødemiddel-forbruget i Norge,
som man f. eks. har for Paris eller andre lande. Naar undtages nogle
kolonialartikler som kaffe, te, sukker, tobak, brændevin og øl, der alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
