Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. E. Berner: Vor næring og vor tæring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430
maa henføres til nydelsesmidlernes og ikke til de egentlige fødemidlers
klasse, svigter indførsels- og produktions-statistikens sikre grundlag, og
man henvises til beregninger, som trods al omhu altid maa bli af
mere relativ sikkerhed. Men de gir dog vistnok i hovedsagen det
rigtige billede af, hvorledes vort folk lever og bedst kan leve, naar
de udnytter levnetsmidlexme paa rette maade.
Af den mængde forskjellige slags fødemidler fra dyre- og
planteriget, som spiller nogen fremtrædende rolle i det norske kosthold, kan
vi her kun dvæle ved enkelte, som har en mere særegen betydning.
Uagtet kjød ikke hos os er det hovedsagelige fødeemne for den største
del af befolkningen, er det nu engang Gaa, at det har faat plads i
første rangsklasse. Efter hvad den bekjendte russiske general
Annen-koff (anlæggeren af den kaukasiske jernbane) anførte paa den
geografiske kongres i London ifjor, skal forresten Norge staa som no. 2 af
kjødædende lande. Han opgav nemlig, at. der af kjød fortæredes i
Storbritannien 54x/2 kgr. pr. individ aarlig, i Norge 39 kgr., i
Tyskland og Holland 34 kgr., i Sverige 31 og i Rusland 29. Efter
Helland skal vort kjødforbrug endog være 43 kgr. pr. individ.
Det er hertillands som i de fleste lande hovedsagelig
bybefolkningen, som er kjødædende. Efter indførelsen af kjødkontrollen har man
nu ogsaa noksaa god greie paa forbruget af ferskt kjød og flesk i
Kristiania, Trondhjem, Bergen og Stavanger. Hvis man nu gaar ud
fra, at de andre byer er ligesaa kjødædende som disse, saa skulde
Norges bybefolkning efter det for hele landet beregnede kjød- og
fleske-forbrug æde dobbelt saa meget ferskt kjød som landbefolkningen. I
det hele bruges der nu langt mere ferskt kjød end før, da det selv i
byerne gjerne blev nydt i saltet tilstand. Og dette er ogsaa stemmende
med, hvad man i andre lande har fundet at være tilfældet. Imidlertid
bør man vistnok ikke her overse, at der ogsaa paa landsbygderne
nu stadig bruges mere hermetisk nedlagt ferskt kjød. Nutidens
rastløsere og urolige liv kræver i det hele mere kjødspiser.
Trist er cl et at se,. hvor lidet vor vildtstand bidrager til vort
kjødforbrug. Professor Helland kommer nemlig til det resultat, „at
udbyttet af bele landets jagt er omtrent vegten af en rype for hvert
menneske" ! Fattigdommen paa vildt kan visselig ikke illustreres paa en
haandgribeligere maade. Jagten er for tiden ialfald hverken nogen
næringsvei eller nogen herlighed af betydning.
Men fiskerierne er en af Norges herligheder og hovednæringsveie.
Vor lange kyst gjør, at mængden af befolkningen saaatsi liar sjøen
udenfor sin dør, og derfor omtrent kan ha fisk i sin gryde til
dagligdags. Vist er det ogsaa, at vi spiser en mængde fersk og saltet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
