Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. E. Berner: Vor næring og vor tæring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
431
fisk. Forøvrigt paaviser hr. Helland ganske grangiveligen, at udbyttet
af vore fiskerier maa være adskillig større baade i mængde og værd,
end man efter udførsels-statistiken hidtil har antat.
Hvad melkeforbruget angaar, faar hr. Helland ud, at der
hertillands gjennemsnitlig bruges for aaret vel 81 liter nysilet og 76 liter
skummet pr. indbygger (mod tilsammen 60 liter i Paris), og at der
heraf kun skal komme 60 liter nysilet pr. indbygger aarlig i
landsbygderne, men 150 liter aarlig paa byboerne. Dette kan jo synes
noget underligt; men om landbefolkningen saaledes er mindre lysten
efter „melken sød at drikke" end bymanden, saa drikker til gjengjæld
landsfolket mere af den skummede melk (myse, valle, kjeldermelk osv.)
Helland antager nemlig, at mesteparten af de 77 liter skummet melk
pr. individ kommer paa landbefolkningen. Forresten kan der vel tviles
om hr. Helland har ret, naar han i sin beregning af melkeforbruget
er gaat ud fra, at den sidste jordbrugsstatistiks opgave af 1172 liter
melk aarlig pr. ko skal være for høi. Han paaberaaber sig i saa
henseende vistnok „kyndige folk"; men det bør dog bemerkes, at der
ogsaa er kyndige folk, som mener, at jordbrugsstatistiken her har
snarere sat et for lavt tal.
Uagtet en stor del af vort folk er opfødt paa grød til daglig
kost, har hr. professor Helland i sit afsnit om kornforbruget dog ikke
opholdt sig saa meget ved grødfadet, som dets plads i vort nationale
kosthold fra gammel tid af nærmest berettiger til. Nogen
sammenligning mellem før og nu i brugen af grød er vel forøvrigt vanskelig,
ligesom det ikke heller af korn-statistiken godt lar sig udfinde, i
hvilken udstrækning den gamle gode havre er bleven fortrængt af rug og
hvede, eller grøden og fladbrødet af det bløde bagerovnsbrød. Men
’ netop i denne henseende tør der være foregaat en merkelig
forandring i vort landsfolks ernæring i de senere aar.
Mens forbruget af havre er gaat ned, er hvede og rug kommen
saaledes i skuddet, at hvedeforbruget fra 1845 til 1890 har
femdoblet sig, og rugforbruget er over 21/2 gang saa stort som for 50 aar
siden, Men om den forandring i det gamle levesæt, som antydes
herved, er nogen forbedring, er vel mere tvilsomt.
Forskjellen mellem brødsorterne sees af følgende oversigt over
deres gehalt af:
Æggelivide Fedt Kulhydrater
bygbrød..... 9,3 1,1 69
havrebrød ... 8,4 6,0 64
rugbrød..... 6,1 0,4 49
hvedebrød ... 6,0 0,5 55
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
