Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. E. Berner: Vor næring og vor tæring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
433
trænge brændevinet. Kaffens virkning til at styrke musklerne og gjøre
dem udholdende under haardt arbeide forklarer ogsaa noksom, hvorfor
kaffen hos os er bleven en saa populær drik. I kaffeforbruget, som er
3,78 kgr. aarlig pr. individ, staar vi derfor ogsaa jevnsides med selve
pariserne. Men i de andre nydelsesmidler har vi den ære at vise os
særdeles afholdende. Af tobak og cigarer bruger vi kun 0,89 kgr.
aarlig pr. individ, pariserne derimod 1,57 kgr., og de vilde sikkerlig
bruge endnu mere, dersom ikke det franske tobaksmonopol gjorde varen
dyr og daarlig. Men kommer vi saa til spirituøse drikke er det,
at vegtskaalen især helder sig til Norges fordel, ikke alene
ligeoverfor pariserne, der som oven anført svælger sterkt i brændevin og vin,
men ogsaa ligeoverfor alle lande med undtagelse af de sydligste vinlande.
Og dog burde forbruget ogsaa hos os baade af sanitære og økonomiske
grunde bringes endnu meget lavere ned (se dr. Klaus Hanssen:
„Alkoholisme" i „ Samtiden" d. a.). Ansat efter sin værdi udgjør forbruget af
brændevin, vin og øl kr. 12,67 gjennemsnitlig pr. individ. Det vil si, det
ind-tar rangen no. 3 i rækken af udlæg til mad og drikke, idet alene
brød og kornvarer samt kjød kommer op i høiere sum. Vi bruger
altsaa saaledes f. eks. mere op til brændevin end til kaffe, og
lige-saameget til øl som til kaffe og fisk.
Professoren afslutter sin gjennemgaaelse af listen over, hvad vi
spiser og drikker, med en sammenstilling af 25 af hovedartiklerne og
deres værdi, hvoraf man ser, hvad der udgjør det gjennemsnitlige
aarlige forbrug i kilogram og krone pr. hvert individ. Mulig ens vil dog
nok kritiken kunne gjøre forskjellige bemerkninger ved hr. Hellands
opgayer. Det turde være, at han snarest har sat for smaa tal.
Naar de saakaldte nydelsesmidler o: kaffe, sukker, brændevin,
tobak osv. sættes ud af betragtning, fortærer efter prof. Hellands
opgaver hvert menneske af faste næringsmidler aarlig 496,587 kgr. til
værdi kr. 94,43
og af flydende næringsmidler aarlig 177,36 kgr. til værdi „ 20,81
kr. 115.24
For Norges hele befolkning blir regningen da følgende:
af faste næringsmidler 993,174,000 kgr. til værdi kr. 188,86 mill.
af flydende — 354,720,000 „ „ — „ 41,62 „
kr. 230,48 mill.
Og denne beregning er visselig saa tilnærmelsesvis rigtig som
den efter de foreliggende materialer kan bli.
Til bedre anskeliggjørelse skal vi sammenstille 10 af vore
vigtigste mad- og drikke-artikler samt nydelsesmidler i følgende grafiske
„Samtiden" 28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
