Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Robert Hessen: Den romerske kulturverdens undergang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446
lig, og at mange børn gjaldt for en Guds" gave. Naar hos romerne
denne opfatning, skjønt den ogsaa hos dem oprindelig var den herskende,
efterhaanden slog om til sin modsætning, saa kan deri en forringelse
af det romerske moderskjøds frugtbarhed og den romerske kvindes
forringede elskværdighed neppe være uden skyld. Iøvrigt havde den med
slavestandens cølibat haand i haand gaaende prostitution „af Umaadelig
udbredelse og billighed" ogsaa vænnet det samlede folk til i kjønslivet
kun at søge sanselig lyst og intet inere. Den af ret og seder altfor
længe tilladte udsættelse af ikke blot svagt, men ogsaa af uvelkomment
afkom gjorde resten til at’fordærve anskuelserne, saaledes at allerede 131
f. Kr. kunde censoren Metellus i sine prækener möd’ den ugifte stand
indlede sin bevisførelse med disse platte ord: „Hvis vi kunde leve
uden kone, kviriter, vilde ingen af os paalægge os denne’plage." Men
den vise Seneca talte ud af sine landsmænds hjerte, da han sa: „Intet
er hæsligere end at elske sin hustru som en elskerinde." Det var da intet
under, at det en god dag og det i den høieste nød kom dertil, at da
de truede grænser mere end nogensinde krævede hele legioner med
indfødte, patriotisksindede legioner, saä fandtes der saagodtsom ikke
vaaber.dygtige borgere i Italien. Dette indtraf under Marc Aurels
regjering, da i det fjerne øst partherne var overvundet med den sidste
kraftanstrengelse og til gjengjæld store horder af germaniske og
sarmatiske stammer brød igjennem grænsevolden ved Donau. Til lykke
for riget kom de enkeltvis, og det lykkedes at overvælde dem. Men
Marcus saa klart, at dermed var ikke sagen afgjort. — Saa
koloniserede han med de beseirede indbrydere, mættende deres evige hunger
efter jord, paa en hidtil uhørt, men hensigtsmæssig, genialt udtænkt
maade, som i Germanien selv allerede havde Været antydet, som i
tidernes løb udbredte sig over hele Europa, og som i Preussen først
blev afløst af noget nyt ved v. Steins befrielsesakt i 1807. Marc
Aurel brød med slaveriets vaner; idet han bandt de fangne kolonister
til jorden og gjorde dem til livegne, tillod han dem samtidig at gifte sig.
Med dette skridt begynder en ny epoke i hele den romerske
verden, en ny opblomstring, en eftersommer, som endnu holdt ud tre
aarhundreder, og som ikke kan fraskrives hverken eiendommelighed eller
storslagenhed. Man saa de ødeste strøg af riget inden faa
menneskealdre atter igjen bli tæt befolkede. Eørst i de nærmest ved grænsen
liggende provinser, Illyrien i øst, Gallien i vest. Men snart væltede
en ny menneskebølge sig over til Italien, og alt fik et andet udseende.
Ikke mindst keiserne selv. De gamle cæsarers trykkede, lav- og dog
bredpandede, glatskaarne sorthoder forsvinder. Blonde viltringer med
kjæmpemæssige lemmer og trodsigt blik bestiger tronen og kjæmper
om herredømmet. Den første af dem, Maximinus Thrax (235—238),
var utvilsomt en tysker. His father was a Goth, his mother of the
Aldni, siger’ Gibbon om ham. Han havde i sit hjem vakt keiser
Septimius Severus’ opmerksomhed, hvem han med gabende øine havde
løbet efter syv lange mil paa en inspektionsridetur uden at bli træt.
Keiseren raabte paa den lange gut — han maalte sine syv fod —
forbausedes over hans lemmer og lod de sterkeste kjæmper i leiren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
