Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagny Juel Przyzbyszewska: Den sterkere - Akt I - Akt II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454
Toe (tankefuld): Det er underligt nok, at du aldrig
kunde-glemme mig.
Siri (indbidt): Og engang har du slaat mig, rentud slaat mig.
Toe: Aa hvor du længes efter at føie min fod paa din nakke igjen\
Siri: Hvor dine øine er onde!
Toe: Forresten burde du virkelig følge med mig. Det er netop
et liv for dig. Altid noget nyt, nye steder, nye,
besynderligemennesker. Jeg skal gi dig eventyr, som du aldrig har drømt
om. Og jeg skal tvinge dig til at glemme alt, som er ondt.
Siei (ler pludselig): Dette er jo meget morsomt. Men oprigtig
talt: jeg vil nødig være uhøflig, men. . .
Toe (reiser sig): Ah, du har nok af mig for idag. Godt. Jeg
gaar. Men jeg kommer igjen. (Alvorligt og sterkt.) Jeg kommer
snart igjen, og da maa du være beredt paa at følge mig. Jeg
opgir dig aldrig. Du er nu engang den, jeg vil eie.
Siei (rasende): Men jeg følger dig aldrig, aldrig i livet! Tror
du, jeg lar mig tvinge af dig? Du skal ikke komme igjen! Jeg
vil det ikke. Hvor bleg du er! Ikke stir saa paa mig! Gaa nu,
gaa, gaa . . . gaa!
Toe (gaar langsomt ud af havedøren, ned havetrappen. Saa gaar kan.
hurtig ud gjennem haven.)
Tæppet falder.
AH II.
Samme værelse. Siei. Knut.
slei: (I dvbe tanker foran et stort maleri, som staar paa et staffeli med
ryggen paa skraa mod tilskuerne. Efter en pause.) Du, jeg synes, det ei’
rent merkværdigt dette billede. De fleste malerier kjeder mig ellers,
men dette har en stemning saa fængslende uhyggelig, at jeg ikke
kan komme bort fra det. Jeg maa altid tænke paa „the house
af Usher". . .
(Pause.)
Knut: Du . . . han interesserer dig meget, ikke sandt?
Siei (aandsfraværende): Jo . . . hvem mener du?
Knut: Grunnel, maleren, mener jeg.
Siei: Ah saa, Grunnel . . . Jo-o, han interesserer mig.
(Pause.)
Knut: Undertiden har jeg en følelse, som 0111 du nyder,
formelig nyder at spænde mig paa pinebænken. Det er naturligvis,
bare en indbildning . . . eller ... er det kanske saa?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
