Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagny Juel Przyzbyszewska: Den sterkere - Akt II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
456
Nei, dette er for fortvilet, vi kommer nok aldrig i livet til at forstaa
hinanden.
Knut: Kunde jeg bare en eneste gang se paa dig med disse
tvingende, bydende øine, som . . . som han vovede at rette paa
dig . . .
Siri: Huh! mind mig ikke om de skrækkelige øine!
Knut: Hvor bleg du blev! Frygter du de skrækkelige øines
magt ?
Siri: Jeg hader ham saa ubeskrivelig!
Knut (rasende): Kan du si mig, hvad han egentlig gjør her
i byen? Han er ikke sammen med et menneske. Han kjender
ingen, søger ingen. Hvad vil han? Hvorfor reiser han ikke
tilbage ?
Siri (hvisker): Fordi han er saa grænsesløst ond!
Knut (gaar rastløs op og ned. Forpint): Jeg faar hverken ro eller
fred, før han er borte. Jeg lever i en evig angst, en evig angst.
Kommer han tilbage, saa følger du med ham. Jeg føler saa sikkert,
at du følger ham. Du er jo som forvandlet, siden du saa ham
igjen. Du er saa rastløs og saa grænsesløst sørgmodig. Du er
saa sørgmodig, som om du skulde dø. (Lidenskabelig.) Siri, er det
muligt, at du følger med ham?
Siri (rasende): Aldrig! Aldrig! Jeg vil hellere dø end følge
med ham! Vil du kanske tvinge mig til at gaa med ham? Jeg
Synes formelig, du jager mig fra dig. Du siger, at du elsker mig,
men jeg synes, at du hader mig som døden. Du er endnu værre
mod mig end han, ->— du . . .
Knut: Siri, du raser. Jeg skulde hade dig! Jeg skulde ville
dig ondt! Jeg, som elsker clig høiere end mit eget liv. Herregud,
jeg, som kanske er det eneste menneske i verden, som elsker dig. . .
Siri (ude af sig selv): Men forstaar du da ikke, at din kjærlighed
er værre end hans had? Forstaar du da ikke, at du piner og plager
mig, at du gjør mig gammel? Jeg faar jo ikke elske dig, jeg faar
jo ikke lov til at være god mod clig! Din evige mistro gjør mig
rasende . . . dine lurende, speidende øine forfølger mig evig og
altid. . . .
Knut (behersker sig med møie): Du er fra forstanden. Du ved
ikke selv, hvad du siger. . . Det er vel bedst, at jeg gaar nu, du
trænger at være alene ... (da hun intet, siger, gaar lian langsomt ud ti]
høire.)
SlRI (gjør en bevægelse, som om hun vil følge efter liam, men betænker sig.
Falder ned i en stol og gjemmer ansigtet i hænderne).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
