Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thoralv Klavenæs: Et mindeblad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
472
blot være forsigtig under denne kunstløse jagen fra by til by efter
applaus, effekt og penge.
Længe hørte jeg dog bare godt fra hende. Selskabet havde
troet at burde spekulere i norske stykker, og dette gav
medlemmerne adskillige roller af værdi. Af disse faldt flere paa Aurora,
der modtog dem med en lyst, der flammed.
Men snart gled selskabet ud i de tomme farcers flauhed. Og
jeg begyndte at høre en stille mislyd i Auroras breve.
Tilsidst skrev hun:
„Jeg er kjed af dette liv. Det gir mig intet af, hvad jeg
søger. Hvad tilfredsstiller vel en haandfuld applaus den, der ikke
lever af publikums naade!
Jeg er træt af at. more folk. Jeg foragter denne støi, der er
beregnet paa at underholde pøbelen. Den, der kunde faa lov at
fremstille mennesket!
Desuden længes jeg efter noget, jeg ikke kan naa. Mit sind
begynder at fyldes af en stille trang, der tilsidst fuldstændig vil
bestemme hele mit liv. Jeg længes efter kjærligheden. Ikke
den godtkjøbsvare, der gaar i handelen under kyssenes og de
hemmelige stevnemøders merker. Jeg længes efter den store
hengivenhed, der kan gi mig kraft til at udvikles som menneske og mod
til at løse mit livs opgaver.
Hvor finder jeg den? Jeg vil reise til verdens ende for at se
en flig af dens hellige kjortel!
Jeg sidder paa min hybel her oppe i denne udkant af
verden. Mine kamerater holder netop paa at gjøre støi paa scenen.
Imens gaar solen ned med glans over aas og lier.
Hvor livet dog kunde være herligt for os alle, naar vi blot
forstod at leve det!"
Da vi atter mødtes i hovedstaden, var forandringen med hende
endnu tydeligere. Der laa en moden resignation i hendes væsen,
der vidned om tidlig skuffelse.
Med selskabet havde hun maattet bryde. Ikke derfor alene,
at dets geschæft forekom hende for plat. Direktørens frue havde
troet at opdage et forhold mellem hende og sin mand. Det kom
derfor til scener, der endte med et brud. Det er verdens gamle
maade at ta de ting paa.
„Hvad skal jeg nu gribe til?" spurgte hun. da hun havde
fortalt mig sine oplevelser under tourneen.
„Heise altsaa. Det hærder. Desuden: hvo, som søger, han
skal finde."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
