Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thoralv Klavenæs: Et mindeblad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
473
„Enddog det, der ikke eksisterer?"
„Det blir kanske svært. Men du faar se dig om."
Hun drog til Stockholm, fik der lov at optræde paa
forskjellige steder, ja, opnaaede enddog smaa engagements. Men intet
videre. Ingen la merke til hende. I Kjøbenhavn gik det
ligedan. Kun en af denne scenebys kritikere blev opmerksom paa
hende. Han skrev ligefrem, at man her stod overfor en ligesaa
dyb som sjelden begavelse i vore farvande, og at det var en pligt
for hjemlandets scene at ta sig af hende. Men det nytted intet.
Hun var engang kommet udenfor. Det nytted intet at holde
hende frem.
Saa drog hun atter paa tourné med et omreisende selskab,
fristed atter den samme skjæbne: ikke at faa roller, ikke at vinde
sympati, brød atter ud og reiste sydover.
Jeg hørte stadig fra hende under denne omflakken. Hun
meddelte mig méd naiv aabenhed hver modgang, hver glæde. Fra
syden var hendes breve fulde af glød og livets forherligelse.
„Den, der kunde leve her, leve! Blandt mennesker med varme
haandtryk og bankende hjerter! Hvor let arbeidet da vilde falde
en — og livet i det hele!
Jeg gruer for atter at komme tilbage til de hjemlige
ismarker. Hvad skal jeg vel der? Jeg’ kan kun fremstille mennesket.
Og mennesket har ingen brug for, hvor mennesker ikke findes.
Det lille jeg formaar, blir der kun affektation eller smaat
dilettanteri.
Men la mig leve her, leve! Aande ud og være glad!
Tidsnok kommer de onde dage, da man sidder paa randen af sin egen
grav og venter paa, at dødsklokken skal lyde."
„Skriv en rolle for mig," sa hun straks efter hjemkomsten,
glad og modig.
„Ja—a, den som kunde."
„Jo, skriv en."
„Hvordan skulde den være."
„Skriv om kvinden, naar hun lever sit eget liv. kvinden inden
fire vægge. Man kan høre og føie hendes sjæl, men ikke se
den. Ingen brede fakter, ingen støi, ingen grove miner. Skriv
en saadan rolle. Men gjør hende stor i hengivelsen."
Kort tid efter blev lmn forelsket. Hendes følelser blev ogsaa
gjengjældt. Det store øieblik i hendes liv syntes at være kommet.
Aldrig har vel heller et menneske hengit sig i et forhold som
hun. Der var ikke skygge af uro eller tvil i hendes sjæl. Der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
