- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Syvende aargang. 1896 /
475

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Litteratur. Jonas Lie: Dyre Rein

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

475

en knap gage, og det er derfor ganske anderledes rummeligt og
rigt paa Vangens skrivergaard, end der var paa chefsgaarden paa,
Clilje. Fuldt op af gjesteværelser med deilige dunsenge, megen god
mad og rigeligt paa alle kanter, julemoro og fester i stor skala.
Sorenskriverinden har da heller intet tilfælles med stakkars,
stræbsomme, forskræmte Ma; søger man efter ligheder, vilde man snarere
stanse ved kommandørinde With, men ogsaa her er ligheden clog
kun ganske overfladisk, lidt i holdning og egenvilje. Fru Orning
er et meget mere reelt menneske end kommandørinden; forstandig
og hjertevarm, ikke optat af stas og vas og forfængelighed. Hvad
der mangler hende, er sansen for musik, ikke blot i ordets
bogstavelige forstand, men i det heletat sansen for alle livets
uhaandgri-belige magter; følenerver, kvindelig smidighed er det, som mangler
hende.

Derfor kommer hun ret ofte til at saare sin mand med sin
haardhændte realisme; han er nemlig en yderst følsom sjæl med
udpræget artistisk præg; han lever udenfor kontortiden i sin musik,,
ser paa menneskene og paa livet med kunstnerens- øie, har
kunstnerens lykke stadig at være fyldt af sit eget, gruer sig ikke til detr
som skal komme, og glemmer let det, som har været ondt. En
melodi af Haydn jager de mørkeste skyer fra hans pande, og
Sankowitz’s, den omvandrende polske musikers visiter er de
festdage, han glær sig til hele aaret. Han kan nok af og til grine,,
naar hans hustru stiller for store fordringer til hans pengepung;
men faar han selv et indfald, har lian aldrig økonomiske
betænkeligheder. Betagende elskværdig er han, den gamle skriver, ved sin
bevægelighed og sin ungdommelige fraicheur og sit høibaarne
humor.

Fra dette par, saa uensartet i mange ting, stammer en talrig
børneflok. Det er især døtrene, som fanger vor interesse. — De
rykker ind som værdifulde berigelser af Jonas Lies rige, brogede
kvindegalleri.

Man faar det bestemte indtryk, naar man kaster et hurtigt
blik tilbage over hele Jonas Lies produktion, at han maa ha været
ganske særlig heldig i sin kvindeerfaring. Ligefra Suzanne i ,.Den
fremsynte", — Lodsens hustru og fremover til Inger Johanne,
Cecile, Marthe, Marianne. Alida, Merete — der er trods alle
uligheder, trods al rigdom i nuancer, som gjør, at vi aldrig kan komme
til at blande • dem sammen i vor erindring, dog over cle fleste af
dem noget fælles, som gjør, at vi gjenkjender dem alle som Jonas
Lies egtefødte" døtre. — Dette fællesskab er lettere at føie end at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:35:14 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1896/0483.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free