Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Scipio Sighele: Er kjærlighed patologisk?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480
maa ha været, om hvem man troede, at de dreves af en ond
aand. Mange gange griber det mig; det er ikke angst, ikke
begjær, — det er en indre, ubekjendt rasen, som truer med at
sønderrive mit bryst, som presser struben til paa mig."
* *
*
Paul Bourget har etsteds sagt, at det var ikke nogen rigtig
kjærlighed, som ikke kunde drive til forbrydelse. I virkeligheden
har ogsaa utallige forbrydelser sit udspring i kjærlighedsromantik.
En underlig og tragisk modsigelse, at clen ædleste og mest
altruistiske følelse fører til de gemeneste, mest egoistiske handlinger!
Hvor mange er der ikke, som for en kvindes skyld har forgrebet
sig paa fremmed ære, fremmed eiendom og andres liv og derved
selv har mistet ære og liv! Jeg ved nok, at man vil indvende: det
var paa forhaand forbryderske karakterer; de blev ikke forbryderske
ved kjærligheden; lidenskaben havde ringe andel i forbrydelsen og
tjente dem vel kun til paaskud. Men ingen kan paastaa, at den
samme kraft, som for en tid forvandler en svækling til en helt,
ikke ogsaa skulde formaa at forvilde en ærlig mand saaledes i
lidenskabens hvirvel, at der blir en kjæltring af ham. Den pasionelle
forbrydelse er hyppig et utæmmet udslag af had; og dødeligt had er
ofte kun vrangsiden af kjærligheden. Ogsaa i psykologien ligger
den tarpeiiske klippe tæt ved Kapitol. Se f. eks. selvmord! Intet
er almindeligere end kjærlighedsmotiver; og kvinderne disponerer
isaahenseende Hottere over sit liv end mændene — maaske fordi
(som madame de Stael siger) kjærligheden for dem ikke som for
mændene er en episode, men clen vigtigste livsbegivenhed. Under
enhver omstændighed er ofrene utallige; man kunde næsten si, at
kjærlighedens blinde skabertrang i denne tilintetgjørelse søger
korrektivet for sin overproduktion. Kjærligheden har altsaa ikke
blot visse symptomer tilfælles med nevrose — tvangstilstande, impulsive
manier, sygelig ophidselse —; men de elskende bidrager endogsaa
en betydelig kontingent til forbrydelser og selvmord.
Og tør vi saa besvare spørgsmaalet om den patologiske
tilstand benegtende? Det er pinligt nok at afklæde menneskehjertets
høieste ydelse den stemningsfulde pragt, hvori den saa gjerne
fremstilles;- men den nøgterne videnskab taaler hverken pietetsfuld
idealisering eller jesuitiske sotismer. Alt overdrevent, alt, som
sprænger regelen, er efter dens begreber sygeligt. Og denne
ubrødelige lov lyder ogsaa den altbetvingende kjærlighed. Ogsaa
geniet har jo maattet tinde sig i at bli erklæret for patologisk af
videnskaben. Og hvad geniet er i tankens verden, det er
kjærlig-hedsekstasen i følelsernes. Deraf deres patologiske parallelisme.
Skjælder man derfor kjærligheden ud? Ingenlunde. Sygdom i den
her anvendte betydning udelukker ikke, at det, som bringer individet
lidelse, netop er til gavn for slegten; den enkeltes martyrium er
menneskehedens pulsslag. Vilde perlen opstaa, dersom muslingen
ikke var syg? Og vi skatter dog ikke perlen lavere for clet.
Rom.
Scipio Sighele.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:35:14 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1896/0488.html
