Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Robert Burns. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
tog elet ene barn, blev han mild igen, og da Burns kom hjem fra
Edinburgh med mønt paa lommen, var svigerfaderen lutter smil og.
venlighed.
Den presbyterianske gejstlighed havde baade med stræng tale
og ydmygende straffe søgt at indpræge bønderne en skrappere
moral. Men gammel sæd var selv de skotske præster for stærk.
Synderstolen holdt op at skræmme. Det var da ogsaa commune
naufragium. Burns fortalte, at han sad selv syvende paa stolen.
Burns havde et hedere blod end de fleste, og hans hjærte var
fængeligt som krudt. Elskoven gav ham ingen fred, fra han
førstegang mærkede dens vælde, da han som femtenaars knøs høstede
sammen med Nelly Kirkpatrick og ikke kunde fatte, hvorfor hans.
puls bankede saa ustyrlig, naar han fingrede over hendes lille haand
for at pille tidseltornene ud. Han var lutter fyr og flamme. Han
følte ligesaa stor glæde ved at være inde i sognets
elskovshemme-ligheder som nogen diplomat ved at kende hofintrigerne. I lovene
for en klub, han lavede, kræves det af ethvert medlem, at han
skal være erklæret elsker af en eller flere af det kvindelige køn.
Burns overholdt samvittighedsfuldt loven, han havde tit et lielt væv
af kærlighedsforhold. Det gik dog af i al ærbarhed, siges der, til
han i 1781 kom til kystbyen Irvine for at lære at berede hør..
Der traf han en søgut, som han led svært godt; denne
dyrkede-kvinderne ligesaa ivrig og med en sømands lette moral. Han lærte
Burns sine anskuelser, hedder det. Burns havde maaske ikke
hans-undervisning synderlig behov; men lærdommen bar frugt. Jean var
ikke den eneste.
Der var april i Burns, hastige og overraskende omslag i
hans-stemningsliv. Hans følelser blussede op i en fart og kunde hurtig,
dæmpes. Men selv, naar de syntes slukte, kunde de føre et
underjordisk liv og bryde lunefuldt frem paany som minder og fantasier
med virkelighedens magt. Og særlige forhold — som Highland
Mary’s død eller (Jlarinda’s standhaftighed — kunde holde ilden
vedlige. Der var stærkt sving i hans sjæl, noget flygtigt, som
maaske snarere er spændkraften i ham, og omslagene kan komme
pudsig bråt. Da Jean blev tvungen til at fornægte Burns, jamrede
han over hendes utaknemlighed. Nu vil han — hedder det i The
Lament — vandre gennem livets ørk og uden haab og trøst sørge
over en troløs kvindes brudte ed. Men i en haandevending har
han fundet baade haab og trøst i Mary Campbell’s blaa øjne. —
Brudet med Jean sker i foraaret 1786, og midt i maj staar han
og Highland Mary en søndag hver paa sin side af en bæk og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
