Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Robert Burns. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
holder en bibel mellem sig og sværger hinanden evig troskab.
Mary skulde have fulgt Burns til Vestindien; hendes pludselige
sygdom og død hjalp ham ud af en broget forvikling. Mary var
nu i himlen; han kunde tilbede hende som sin ideale elskede, og
hun kunde ikke staa som et tornegærde paa hans jordiske vej.
Hans syn paa tingene farvedes stærkt af hans stemninger.
Gilbert Burns omtaler, at de kvinder, Robert forelskede sig i,
tillagde han straks en mængde yndigheder, som ingen anden kunde
øjne hos dem. Naar hans stemning slog om, kunde tingene da
med ét synes helt forvandlede. — Da Jean ancfen gang blev
svanger og Burns kom hjem fra Edinburgh, skrev han alt andet end
net om hende: „Jeg væmmes ved hende — jeg kan ikke holde
hende ud . . Her var smagløs flovhed. en simpel sjæl og logren
for penge . . Jeg er færdig med hende og hun meel mig." Det
var ganske vist til Clarinda — en æterisk frue, som Burns havde
belejret i Edinburgh — og tør ikke tages for en helt ægte
stemning. I et brev til en ven kort efter faar hun en pænere omtale,
men han fortæller, at hun højt og hellig har maattet love ham, at
hun aldrig vilde gøre krav paa ham som ægtemand.
Men næste maaned — hun havde imens født sit andet
tvilling-par, som døde nogle dage efter — kalder han hende sin hustru,
og nu bliver hans breve fulde af ros over hende. Hun var saa
smuk og munter og brav. Hun havde den kønneste skabning, det
blideste sind, det sundeste legeme og det venligste hjærte i hele
landet. Saa kunde hun nok blive en god kone, selv om hun aldrig
havde læst andet end biblen eller danset ved et finere selskab
end et skillingsbryllup.
Burns havde faaet sig en flink hustru, og de bar aaget godt
sammen, selv om han kunde knurre over den kære ægtestand, og
hun havde adskillig grund til klage. „Mennesket er et polygamt
dyr," siger Lang, „og Burns var særdeles menneskelig." —
Burns blev opdraget i et religiøst hjem. Faderen var en from
mand, men hørte ikke til de sure kristne. Sønnens tro blev
imidlertid snart rokket — det var vel navnlig den lærdom, han
nemmede i Irvine — og han flk nag til præsterne. Da først respekten
for dem var død og hans livslyst kom paa kant med deres lære,
vaktes kritiken i ham, og han syntes Skotland havde det under
presbyterianerne som Willie Nicol’s hoppe:
Peg Nicholson was a good bay mare,
an’ the priest he rode her sair;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
