Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Robert Burns. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
■og han formede det uforgængeligt i sit berømte digt: A man’s a
man for a’ that.
Hans vrede blev mere vild og skærende de sidste aar, han
levede i Dumfries. Paa værtshuset har han talt hæftig om frihed,
lighed og broderskab. Terrorismen i Frankrig kølnede ikke hans
begejstring for revolutionen. Han drak for „det sidste vers af sidste
kapitel af den sidste kongernes bog." Da én udbragte Pitts skaal,
foreslog han en skaal for „en meget bedre mand, Washington."
Hans nag til de fødte rigmænd skærpedes. Naar nogen nævnede
■en lord, skummede han. Han lavede haanende vers om adelsmænd
som lord Galloway:
No Stewart art thou Galloway,
the Stewarts all were brave;
besides, the Stewarts were but fools,
not one of them a knave.
Under de stedlige valgkampe skrev han bidske ballader mod
regeringskandidaterne og torymændene. De fleste velstaaende folk
•om Dumfries var torier og skyede ham til gengæld som et farligt
og oprørsk menneske. Han fik en næse af sine overordnede for
sin dristige kritik af regeringen. Det gjorde ham næppe blidere.
Hans sindsstemning fik luft i vers som Scots wha has wi’ Wallace
blecl. Digtet handler om Bruce’s frihedskamp i længst forsvundne
dage, men Burns lavede det med tanken paa „kampe af lignende
art, men ikke slet saa gamle". Digtet er bleven skotsk
nationalsang, men det er inspireret af den franske revolution.
De gamle pæne herrer, som skriver om Burns, ryster paa
hovedet ad al denne vildskab og sætter ham faderlig irette. Det kan
være rigtigt nok, at „en fyr, som kaldes en lord, er et fæ";
men det kan en bonde da ogsaa være! Javist, men man gør
ingen skrabud for den dumme bonde, det gør man for den dumme
lord. Overfor ham bøjer man sig ærbødig; et fattigt geni som
Burns klapper man nedladende paa skuldren. — Man har ogsaa
haft travlt med at forsvare Burns’ nærmeste foresatte: de tog
meget mildt og overbærende paa ham; men han var i regeringens
brød og burde kvæde dens vise. Naa, han betalte vel sit brød
med sit arbejde; af hvad grund skulde han give sin overbevisning
som tilgift? Men det forbitrende er, at landet ikke viste større
højsind og gavmildhed mod Burns, end at det satte ham til en
ringe bestilling og derpaa belærte ham, at hans hværv var at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
