Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Robert Burns. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
handle (undersøge gamle kællingers øltønder), ikke at tænke; han
havde at være tavs og lydig!
Burns indsaa straks og klart, at hans pludselige triumf delvis,
skyldtes overraskelse, nysgærrighed og andre tilfældige
omstændigheder. Men alligevel maatte det nage hans hjærte, at han saa.
lmrtig sank ned igen i det fattige graa hverdagsliv. Før var han
en seksskillings menig, nu blot en sulten kadet. — Der faldt ogsaa
andre skygger over hans sidste aar. Han var i den alder, da
sjælen krymper sig under det første gys af ælde; blomsterdrømmene
begynder at visne og „stjærnerne i livets nat slukkes én for én".
Men naar man siger, at han allerede dengang var et udbrændt
kul, tror jeg det ikke. Man sporer ingen aandelig tilbagegang hos
ham. Han skrev ikke meget, men nogle af hans bedste digte blev
til i hans sidste tid. Og han havde sit daglige slid for brødet,,
som nok kunde suge digterdriften tør. En træt hjærne har ondt.
ved at avle poesi. Han er ikke den eneste, som har lært, at et
mattende brødarbejde vanskelig lader sig forene meel digtergærning.
Hvormeget fik Hawthorne skrevet, mens han var tolder eller konsul?
Burns passede sin bestilling samvittighedsfuldt og havde ingen trang
til at lægge digtningen paa hylden. Han saa fremad til den tid,
da han kunde vente sig et bedre embede med lidt arbejde og god
løn (aye fu’-han’t is fechtm1 best) saa vilde han dyrke literaturen
for alvor.
Han naaede ikke saa vidt. I 1794 skriver han, at lægerne
truer ham med flyvegigt, og fra efteraaret 1795 til januar 1796
var han syg. Da han vel var kommen sig, spiste han en dag paa
værtshuset og vendte først hjem sent om natten, beruset og
forfrossen. Det siges, at han undervejs havde sat sig ned og var
falden i søvn i den kolde nat. Et anfald af gigtfeber fulgte, hans
kraft var brudt, og han gled hurtig necl, hvor vejen slipper. Hans.
lyst til et godt lag har mulig svækket hans helbred. Men saa
kraftig han lod, var han aldrig helt stærk. Maaske har han faaet
et knæk, den gang han som dreng maatte gøre en karls arbejde,
da han „levede som en eremit og sled som en galejslave".
I sommeren 1796 søgte han forgæves helbredelse ved søbade.
Smærterne og angsten for familiens fremtid gjorde hans sidste dage
meget mørke. Men han blev ved at holde sig rank. Yi kan øjne
et glimt af roligt vemod over ham. En ung pige vilde trække
gardinet for solen. „Lad den kun skinne, kære, den vil ikke
skinne-længe for mig," sagde han. Fru Riddell’s beretning om deres
sidste møde viser, at hans gamle munterhed ikke var slukt. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
