Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Krag: Vendetta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
Jeg gaar hen paa siden af ham. — Graden er her meget
snever; men den begynder saa smaat at lysne fra lygterne paa
piazzaen.
Jeg ser paa ham. — Jeg vil indprente mig hans træk, saa
jeg skal kunne kjende dette ansigt igjen blandt tusen.
Han ser paa mig igjen. — Det er et ondt, raat fjæs, rødt og
oppustet. Han har en cigarstump i den tykke mund; — den har
han beholdt hele tiden–
Vi ser vedholdende paa hinanden; det er, som jeg ser, at han
har gjættet mine tanker: naar vi kommer paa piazzaen, gaar jeg
hen til den første gendarm og ber ham ta dig!
Saa løfter han igjen kniven;—jeg ser den forfærdeligt svære,
brutale næve, — et øieblik skjælver den tanke gjennem mig: hvis
han nu med et sæt springer paa dig — gal og vild, som han er
af blod og forbrydelse — — — Men jeg tvinger mig til at være
rolig. Jeg vender mig og ser mig tilbage. — Han ogsaa. —
Kafedørene er slaaet op; — et sterkere lys falder nu ud i gaden. —
Endnu ligger den sammensunkne masse ude i gaden. — Pludselig
reiser den sig op — helt, helt op — det blir i halvmørket en
umaadeligt svær kjæmpe — han strækker armene op over hodet,
virrer med dem kraftesløst frem og tilbage — svinger saa rundt
fiere gange — han kommer hen i lysstrimen — jeg ser et
frygtelig blegt fortrukket ansigt, et stort skjæg om en gabende mund —
nu kommer den sorte blodstrøm] væltende ud af den i. en tyk
straale — —
Han stuper forover — indover fortauget, knækker sammen led
for led, indtil ansigtet slaar imod stenbroen med skrækkeligt klask.
Men ikke en ynken. Ikke et suk. —
Jeg vender mig og skynder mig afsted ind mod piazzaen, for
at morderen ikke skal undslippe mig.
Allerede har jeg faaet øie paa en gendarm, da hører jeg nogen
komme løbende efter os inde i det trange smug.
Det er to gendarmer.
De styrter henimod morderen. Den ene tar ham i armen.
Endnu holder han kniven i haanden.
Jeg ser ham nervøst og skjælvende trække haanden opover
langs siden for at faa listet kniven ned i lommen.
Men gendarmen opdager det. — „Griv mig kniven," siger han.
Og morderen gir ham kniven uden et ord. —
Han er saa ganske rolig. Ikke en mine i det tykke, raa fjæs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
