Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Söderberg: Litteraturbrev fra Sverige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
naaet, og som stadig synes at stige, er et af de tegn, som tyder
paa en lysere fremtid for litteraturen og forfatterne i Sverige.
En betydelig popularitet har ogsaa fru Malling, skjønt mere
i Danmark end i Sverige. Det er unegtelig med en vis tvilsom
undren, man aabner hendes nye bog „Eremitageidyllen". Naar
man læser den underlige niende bog af Les confessions, hvor den
syge drømmer Rousseau fortæller om sin ulykkelige passion for
M.e d’Houdetot — har man ikke da hele tiden sterkt og afgjort
indtrykket af en roman, en glimrende og gribende roman, og af,
at tilfældets leg her er blevet ordnet af en stor digters fantasi? Og
er det ikke en noget underlig idé af en moderne forfatterinde paa
dette grundlag at ville bygge op en ny roman — at ville
romantisere romanen? Man venter sig da af en saadan bog, at den skal
gi os et vist noget, om end lidet, som Rousseaus egne belçj
endelser ikke evner at gi; men hvad skulde dette noget kunne
være? Det var formeget forlangt af fru Malling, at hun skulde
komplettere hullerne i Rousseaus erindring; det er ikke engang
lykkedes M.e d’Epinay i hendes flere gange trykte memoirer,
tilgjængelige for hver og en i boghandelen og biblioteker. Ikke heller
venter man, at fru Malling i stilens patos og lidelsens glød skal
ville slaa Rousseau af marken. Hvad er det da, dette nye, som
skal gi bogen ret at eksistere? — Det er milieuet.
Man ved jo, med hvilken daddelværdig nonchalance det attende
aarhundredes fortællekunst behandlede milieuet; om f. eks.
handlingen foregik under Ludvig XIII, saa lod man simpelthen
læseren gjætte sig til, at møblerne ogsaa var Louis XIII’s stil og
saaledes stadig. Ikke heller paa landskabet ødslede man mange
ord. Hvad nu naturskildringen angaar, saa brød jo Rousseau som
bekjendt med traditionen og indledede en ny æra; møblerne
derimod lod han staa ved sit værd. Denne mangel udfylder fru
Malling. I en livlig og som oftest virkeligv distingveret stil skildrer
hun os slotsværelserne paa Chevrette og Eaubonne med deres
rococo-møbler, tapeter af lyonersilke, bibelots og det altsammen, og
desuden fortæller hun en del smaating, som tilfældigvis er undgaaet
Rousseau, f. eks., at M.e d’Houdetot er nærsynt, og at M.e d’Epinay
har en vorte paa høire øienlaag.
Ret betænkt er jo dette ogsaa den eneste tænkbare løsning
af det besynderlige problem, fru Malling har foresat sig. Hun
kunde jo ikke ligetil sætte sig ned og skrive af Les confessions;
hvad blir da tilbage for hende andet end møbler, tapeter, toiletter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
