Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Klaus Hanssen: Moderne sindssygeasyler - Professor Georg Adler: Fra samfundsteoriernes historie - I. Carlyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
hjerte til de mænd, som her havde vist nye veie, med lys og
velvære for disse ulykkelige — om end kun relativt, dog i en grad,
jeg aldrig havde tænkt mulig.
Klaus Hanssen.
Fra samfundsteoriernes historie.
i.
Carlyle.1)
Chartismen2) bragte vidtskuende politikkere umiddelbart
erkjendelsen af, at det ikke længere kunde gaa som før, at der maatte
brydes med det gamle lciisser faire i socialpolitiken. Og talsmanden
for disse reformer, den vældigste prædikant for frontforandringen, blev
Thomas Carlyle — som mere end nogen anden har æren af at ha
vakt sin tids sociale samvittighed. Grundtankerne i Carlyles
verdens-og livsanskuelse har aabenbart tilknytningspunkter med den i Frankrig:
netop opdukkede Saint-Simonisme. Denne havde som afgjørende
for-verdenshistoriens udvikling antat forskjellen mellem organiske og.
kritiske tider. De første udmerker sig ved den almindelig an erkjendte:
autoritet af bestemte ideer, ved alles optagethed af de samme tanker,,
ved en fælles stræben mod de samme maal; menneskeheden føler i sig
bevidstheden om en bestemmelse og kommer derfor ogsaa til at skabe
varige, sociale former. Den kritiske periode er derimod karakteristisk
ved sin kritik af alle overleverede maksimer, ved en vaklende
autoritetstro og almensans paa grund af individets egoisme og suverænitet: og;
saaledes blir det bestaaende undergravet, indtil endelig den bygning,,
som tidligere tider skabte, styrter sammen. Og nutiden ansees for en
særlig „kritisk" tid, som dog venter paa en nær afløsning af en
ny-organisk epoke, der vil opstaa af sig selv ved virkeliggjørelsen af’
Saint-Simonismen.
Hele denne tankegang er, naturligvis med anvendelse af en
anden terminologi, overtat af Carlyle, — kun at han istedetfor
Saint-Simonisternes socialistiske fremtidsfantasier sætter sine egne
fantasibilleder, som dog falder sammen med Saint-Simonisternes i tanken om
"de bedstes" herredømme eller „ydelsens aristokrati" (die Aristokrati&■
der Leistung), som jeg gjerne vilde kalde det. Derimod adskiller
Carlyle sig principielt fra den franske skole deri, at han i og med det.
x) Zukunft, lßde januar.
’-) Hervecl forstaaes den første organiserede arb ei d e rb e-v æg els e i England, soitl
især virkede i aarene 1838—48.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
