Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor Georg Adler: Fra samfundsteoriernes historie - I. Carlyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
før arbeidermarkedets konjunkturer atter er tilfredsstillende! Eiler se
paa parlamentets regime! „Der kan ingen britisk nndersaat bli
statsmand o: den første i handling, uden at lian først liar vist sig
som clen første i at tale! Isandhed den sletteste af alle tænkelige
valgmetoder!" — Eller se endelig paa den nuværende
majoritets-regjering! Den yder ikke folket hverken hjælp eller ledelse, men er
en gjenstand, som stiger og synker paa folkegunstens bølger som et
druknet æsels lig. Saa vil da den dag komme, at folkets oprør blir
alvor og kommer med skræk og slaar liget ned i dybdens mudder!
Og som clet er med institutionerne, saa og med individerne. Man
gaa til den rige arbeidsgiver: mine udhungrede arbeidere? vil han si,
— har jeg ikke ærlig leiet dem? Har jeg ikke betalt dem den
kontraktmæssige løn til sidste øre? — Hvad vedkommer de mig mere? —
Eor en sørgelig religion — sukker Carlyle melankolsk — dog troen
paa mammon er! Da Kain havde ikjelslaaet Abel, og han blev spurgt:
Hvor er din bror? da gav han ogsaa det samme svar: Er jeg min
brors vogter? „O, straalende handelsfyrste, gives der cla ingen anden
maade at dræbe din bror paa, end Kains raa maade?" Og
aristokraterne er de kanske bedre? Aa nei, ti deres ideal er at sidde høit
tilveirs, som levende statuer, vel mæskede og isolerede, saameget som
muligt rykket ud af denne verdens kamp!
Det maa altsaa altsammen bli anderledes og bedre, men
hvorledes? Af socialismen kan en mand som Carlyle ikke love sig meget:
han vil jo intet slaraffenideal, selv om det var opnaaeligt, lian vil
haardt arbeide for alle, fordi clet er menneskenes bestemmelse, og
han vil underordning under de dygtigste, fordi kun saaledes
menneskesamfundets bestaaen og fremskridt er opnaaeligt. Det maa atter
igjen bli regjeret som tidligere: dengang stod låve og høie — foruden
som kjøbere og sælgere som nu — endnu i tusen forskjellige forhold
til hinanden: som soldat og feltherre, som medlem af elanen og
høvding, som tro undersaat og herskende konge. „Med de kontante
penges fuldstændige triumf er der kommen en anden tid, der maa altsaa
ogsaa komme et andet aristokrati." Og det skal være „industriadelen",.
cciptains of inclustry, som Carlyles udtryk, der senere er blevet
slagord, lyder. Industriadelen skaber orden og gir den ædle ledelse, som
af de lavere klasser maa besvares med troskab og subordination. Eørst
vil der være nogle faa ledere af industrielle foretagender, som vil
virkeliggjøre dette ideal; men snart vil der bli flere og flere af dem,,
indtil vi tilslut vil ha et ædelt og retfærdigt industriland under de
visestes herredømme. — Saaledes lyder fremtidsadelsmandens motto:
noblesse i konkurrancen og varmhjertet omsorg for alle arbeidere. Det
er temaet i Carlyles positive socialpolitik, som han stadig varierer med
altid nye billeder og historiske sammenligninger, snart patetisk og
snart melankolsk, snart med en idealistisk profetis dristige sving og
snart med en gammeltestamentlig profets tordnende anklager.
Dermed opstaar han for -en upartisk historieskrivning som den
første, der har opløftet kravet om en feuclalisering af det moderne
erhverv og har proklameret en ordning af forholdene, hvor de
filantropiske, af almensans opfyldte, industrifyrster skal fremstille den regje-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
