Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor Georg Adler: Fra samfundsteoriernes historie - II. D’Israeli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
iske aand er politiske indretninger kjød nden salt, kronen et legetøi,
kirken bare en institution, parlamentet en diskussionsklub og bele
civilisationen en hurtig forbigaaende drøm." (Coningsby).
Fra dette udgangspunkt prøver han den engelske politik og
kommer til det resultat, afc England fra 1868 af, da det hovedsagelig var
blevet regjeret af whiggerne, havde hensmægtet under et
faamands-vælde, fordi forfatningen havde mulggjort de store parlamentariske
familjers herredømme over konge og folk. Han beraaber sig i den
anledning paa lord Bolingbroke som sin ophøiede forgjænger i kampen
mod whiggernes tyranni. „Partier -—- havde Bolingbroke lært netop
et aarhundrede iforveien ■— er allerede, før de har udartet til koterier,
foreninger med bestemte formaal, som ikke er almenhedens formaal
■og interesser," og fremdeles: „Af altslags tyranni er det allerværste
den koteriregjering, som en premierminister udøver som partifører i
fyrstens navn." (Bolingbroke: Dissertation upon Parties, 1733).
^Bolingbroke har som bekjendt sat størstedelen af sit liv ind paa at
styrte de under Walpole regjerende whigger. Han vilde et sterkt
kongedømme, som — uden at bryde sig om de mægtige
parlamentariske familjer — skulde føre et retfærdigt regimente med varetagelse
-af massens interesser og frihed.
Fra disse almene synspunkter gaar d’Israeli over til at betragte
■den aktuelle sociale stilling. Den materielle kultur, skriver han, har
i England gjort rivende fremskridt; men den aandelige kultur har
samtidig aftat. Ti i England raser kampen mellem besiddende og
besiddelsesløse, hvis indbyrdes forhold med et bevinget ord
karakteriseres saaledes: „de er ligesom to nationer, mellem hvilke der ikke
bestaar noget samkvem eller nogen beslegtet følelse, der kjender
hinanden lige saa lidet i deres vaner, tanker og følelser, som om de
havde været sønner af forskjellige zoner eller beboere af forskjellige
planeter." Det engelske folks stilling er under det fri
konkurrance-.system blevet værre og værre: „Man betænke kun, hvad dette
engang religiøse og lykkelige folk nu er, med alle sine forbrydelser og
slavelidelser, sine mange forkrøblede skikkelser, sin svækkede
intelligens, sit liv uden nydelse og sin død uden haab!" Disse onder maa
fjernes derved, at klasseherredømmet og dermed ogsaa
klasselovgivningen feies bort. Magten skal atter igjen tilfalde kongen, — som
den eneste potens, der ikke repræsenterer klasseinteresser. Under
den monarkiske ledelse vil nok moral og tro atter igjen hæve sit hoved
■overalt i landet.
„Hvad vi trænger er grundlæggelsen af store principer, som støtter staten
og sikrer folkets lykke; det maa atter igjen komme dertil, at autoriteten æres,
og at eiendommen som i gamle dage erkjender, at arbeidet er dens tvillingbror,
og at pligtopfyldelse er besiddelsens væsen." (Coningsby).
Det mægtigste middel hertil er det sande aristokrati, der omfatter
alt, hvad der udmerker sig inden staten, det være sig ved talent, dyd,
høi fødsel, embede eller eiendom.
Konsekvensen af denne lære i det praktiske liv har d’Israeli
levende anskueliggjort; han indfører i sine romaner mønsterfabriker, hvor
der mellem kapitalist og arbeider hersker idel kjærlighed og
endrægtighed. Fabrikanten gjør ogsaa sit hertil, da han paa rigeste maade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
