Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor Georg Adler: Fra samfundsteoriernes historie - II. D’Israeli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
sørger for sine undergivnes fysiske og aandelige velfærd, forkorter
deres arbeidstid, gir dem gode boliger, liaver, skoler, læsehaller, kirker,
og ved sangforeninger, lege, fester og danse ogsaa sørger for
tidsfordriv. Mange arbeidere opnaar endogsaa med støtte af sin principal,
at eie sine egne huse, haver og smaa godser. Og denne filantropi,
finder sin jordiske løn i arbeidernes dygtighed og villighed, saa at
d’Israelis mønsterfabrikant erklærer, at ogsaa fra økonomisk
standpunkt var dette kapitalanlæg et af de fordelagtigste, han nogensinde
havde gjort. Åt gjøre saadanne tilstande almindelige er toriernes
opgave. Saasnart det er blevet klart for dem, vil atter deres
lykkestjerne gaa op, „og toryismen vil atter stige ud af den grav, hvorover
Bolingbroke fældte sine sidste taarer, — for at gjengi kronen dens
styrke, borgeren hans frihed og for at forkynde, at magten kun har
én pligt: at sikre folkets velfærd." („Sybil").
Men de, som skal istandbringe denne indre forvandling af partiet,,
det er de unge aristokratiske politikkere, som vil fri kongedømmet ud
af det whigske faamandsvældes klør og vareta proletariatets interesser.
Derfor tilegner han „den unge generation" sin bog og tilraaber dem.
tilslut:
„At vi igjen maa opleve atter, at se England i "besiddelse af et frit
monarki og det engelske folk lykkelig, -—• det er min stadige "bøn; at disse
storeresultater knn kan opnaaes gjennem impulser fra vor ungdom, er min
overbevisning. Fremtidens krav er repræsenteret af de lidende millioner, og en
nations unge mænd er efterverdenens administratorer."
Appellen til ungdommen tændte virkelig. En del unge medlemmer
af høiadelen, som kom frisk ud fra høiskolen og var grebet af tidens
romantiske aand, sluttede sig sammen til partiet „Ung-England", som
i d’Israeli ærede sin herre og mester. Hvad der drev de unge
kavalerer ind i hans armé, var den sterke uvilje over nationens moderne,
industrielle udvikling, som en af dem, lord John Manners gav følgende
udtryk:
Lad handel, rigdom, ret og viden kun iorgaa,
naar blot vor gamle adel faar bestaa.
Dette havde tilfølge, at modstanderne spottende betegnede den
nye partignippe, som „en clicque af unge gentlemen i hvide vester,
som skriver daarlige vers".
Gruppen „Ung-En gl and" formaaede iøvrigt ikke at udøve nogen
varig indflydelse paa sit fædrelands skjæbne og faldt allerede efter
faa aars forøb fra hverandre. Da indtraadte en begivenhed, som for
d’Israeli skulde bli af clen største betydning. I 1846 gjorde
tory-lederen Peel en svingning og sluttede sig til anti-korntold-agitationen.
Dette skridt førte til splittelse inden torierne: endel, „peeliterne",
fulgte sin mester, mens de rettroende torier skilte sig fra ham; til
dem hørte ogsaa d’Israeli, der nu meel alle statsvidenskabens og
satirens vaaben anfaldt sin forrige partichef, som han længe havde badet
af et oprigtigt hjerte; — Peel, — spottede, han,, idet han sigtede til
det laan af ideer, som ministeren havde gjort hos frihandlerne — Peel
har overrasket whiggerne, mens de badede,, og er løbet afgaarde meel
deres klær; vistnok fremdeles en streng „konservativ.", ti han „ be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
