Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Robert Burns. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
Kan man tænke sig en mere talende paavisning af
prædestina-tionslærens oprørende urimelighed end dette højst komiske billede
af det spæde barn, som nede, hvor der er tænders gnidsel, maa
nøjes med at gnidsle med gummerne.
Der er ikke mange politiske digte blandt Burns’ første; det
bedste af dem er den skælmske og frittalende fødselsdagshilsen til
majestæten. —
I en henseende blev Burns’ Edinburgh-rejse ham sikkert ikke
til baade. Hans lærde venner der gav ham det raad, at han skulde
skrive engelsk og’ opgive den skotske dialekt, som ingen forstod
syd for grænsen. Raadet var dumt. Burns mistede sin styrke,
naar han løftedes fra sin egen jord. Han kunde nok skrive engelsk,
han brugte selv engelsk tale; men han kunde umulig bryde ny vej;
i engelsk poesi; det laa ikke for hans imitative natur, og sproget
blev ham dog altid halvt fremmed. Han ævnede kun at efterligne
de engelske digtere, kunde ikke maale sig med dem paa deres,
egen grund og havde ikke deres slebne form. Han maa ’tit have
skaaret ansigter ad sine lærde venners gode raad og kritik.*) Men
han fulgte deres raad og søgte at skrive engelsk. Det blev ikke
godt og heller ikke meget. Shairp klager over, at lian ikke skrev
flere digte paa sine højlandsrejser, men giver selv de herligste
grunde for, at han ikke gjorde det. Han vilde skrive engelske
vers og kunde ikke, han var optaget af at samle folkemelodier,
og han havde ikke talent for beskrivende poesi. Kom han ind
derpaa, forfaldt han gærne til de sammensatte adjektiver, som
englænderne brugte. I hans skotske digte er der ypperlige
naturbilleder; men selv i sit eget maal er han ikke helt heldig, naar
han sætter sig til at låve naturbeskrivelser. Læs begyndelsen af
hans Winter Night. Det er et ægte natursyn, denne vintersol, der
staar lavt mod syd, mørknet af sneen, som falder og fyger. Men
sammenlign stanzen med de vers af Lear, der staar ovenover som
motto. Det er harmonier fra en højere verden.
Det er et exempel paa, hvor man bindes af sin tids smag, at
Burns aldrig fandt paa at efterligne Shakespeare. Man skulde tror
han havde følt sig nærmere ved ham end ved Pope eller Collins.
Men han saa ham gennem det 18de aarhundredes briller. Han
*) Saaledes naar dr. Gregory kritiserede hans titel paa et digt „On seeing
a felloic wouncl a hare ivith a skot": fellow var vulgært og sliot upassende. Han
burde skrive: „On seeing a person (or a sportsman) ivound a hare with a
foivling-piece".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
