Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Robert Burns. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
Det er smukke linjer. Men prøv dem paa disse af en anden
digter:
O lyric Love, half angel and half hird
and all a wonder and a wild desire.
Eller blot paa den lille sang, Burns skrev til Jean paa rent
skotsk: Of a’ the airts the ivinå can blaiv. Stemningen der virker
langt mere ægte, og maaske var den det ogsaa.
De fleste og de bedste af Burns’ elskovssange er vistnok rent
dramatiske,"— frie kunstneriske frembringelser, som ikke har rod
i digterens liv. Mange af dem er jo ogsaa lagt i munden paa
kvinder, og gennemgaaende staar disse maaske højere end
mands-viserne.
Men sangenes frø ligger gemt i jorden, blomsterne lever og
lyser og dufter. Hvor de synger sig ind i sjælen og holder sig
friske i mindet, disse burnske sange. Hvor melodierne slynger sig
i mange stemninger, klagende og kække, i dans og latter, med
bud om fuglekvidder og løvsus. — Der er elskovens mangfoldige
røster, dens haab og dens daarskab og farer, længselen og lykken,
attraaens lokketoner, farvellets smærte, svigen og den forladtes
graad. Der er de unge pigers skælmske gækkeri, ungdommens trods
og troskyld, krig, der søger forsoning, kærligheden, der søger sit
eget. Og sejrens trygge sødme i sagte fløjtetoner af alle det
skotske sprogs kælende smaaord. Og gammel kærlighed, som ikke
ruster, mens mand og hustru gaar haand i haand ned ad bakken.
Eller sækkepibe-skæmt med ægtefolks klammer og hanrejens
jammer, spot over gamlingen, der vil købe den unge friske pige med
sit hus og sit kvæg, og den fattige karls misundelse, naar den
gamle mands penge dog bar byttet hjem. Men lifligere toner
følger, elskovens højsange om den skærmende ømhed, den fyrige
troskab, om kærligheden, der er som en rød, rød rose.
Der kommer stærkere røster, mænds sange: drikkevisens glade
sorgløshed, kampmarschens haarde takt, kavalersange med den tabte
sags stolte sørgmodige farvel:
Now a’ is done that men can do,
and a’ is done in vain.
Der er gammelt venskabs trofaste haandslag og sangen om
mands ret og mands værd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
