Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Robert Burns. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
videre kan læse hans liv ud af clem. Somme synger han paa egne
vegne. Men mange af dem er slet ikke sprungne ud af bestemte
hændelser eller forhold. De har deres spire i melodien, den skaber
en stemning, som sætter fantasien i sving, til æmnet findes og
ordene fødes. Stemningen er da kunstig vakt, men derfor kan den
være ægte og personlig nok, især hos én meel Burns’ stemningsfylde.
Naar han kaldte aander op’^af sine følelsers hav, kom de tit saa
mange og saa stærke, at de næsten tog magten fra ham. Han var
ofte stærkt greben, naar han digtede. Han græd, mens han skrev
Cotter’s Saturday Night. Han var dybt bevæget, den oktobernat
han gik ude til daggry og lavede To Mary in Heaven. Da han
arbejdede paa Tam o’Shanter blev han helt ustyrlig af glæde,
taarerne rullede ham ned ad kinderne.
Selv i de elskovssange, Burns skrev til bestemte kvinder, svarer
stemningen ikke altid til den virkelige følelse. Et af hans
smukkeste digte O uuert thou in the cauld blast lavede han en
maanedstid før sin død til en ung pige, som plejede ham. Han takkede
hende ved at sætte nye ord til hendes yndlingsmelodi. Han
sammenligner sig etsteds med en mand, der havde for vane, naar han
traf folk, han syntes rigtig godt om, at tage en skitse af deres
ansigt, for at han bedre kunde huske dem. Burns benyttede sine
vers som den anden sit blyant.
Mange vil tro, at kun en virkelig stemning skaber et godt
digt. Det gælder langtfra ubetinget. Burns’ helt personlige
elskovssange hører gennemsnitlig ikke til hans bedste. Tildels hænger
det sammen med, at mange af clem er engelske. Lang har mulig
ikke uret i sin formodning om, at Burns brugte engelsk (meel et
lille stænk skotsk) naar han vilde skrive mest personlig alvorlig.
Følgen er da tragikomisk. Thi netop disse digte virker ofte, som
de ikke var ganske personlig ægte. Dette gælder, synes jeg, ogsaa
Ae foncl Jciss, Burns’ farvel til Clarinda med det berømte Had we
never lov’d sae Mndly. Og selv overfor Mary in Heaven kan man
ikke kue en svag mistanke. Digtet er særdeles smukt og
stemningsfuldt, formet med overordenlig omhu, næsten poleret. Maaske
derfor synes det en smule lavet. Men ordene er heller ikke helt
. friske og rytmen falder noget tam.
Thou ling’ring star, with less’ning ray7
that lov’st to greet the early morn,
again thou usher’st in the day
my Mary from my soul was torn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
