Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor Georg Adler: Fra samfundsteoriernes historie - Napoleon III som statssocialist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
søgte Napoleon III at arbeide for de billigst mulige priser ved at
indføre en kjødtakst (1855;, der skulde slutte sig til de
forhaandenværende kvægpriser. Men netop, mens den takst raadede, blev
priserne usedvanlig høie, og saaledes førte dette mislykkede eksperiment
til, at man kort efter (1858; brød med hele reglementeringsprincippet
og ogsaa her indførte handelsfrihed.
Men Napoleons vigtigste sociale daad er de forsøg, han gjorde
paa at bekjæmpe arbeidsløsheden; de skede vistnok ikke i clen
fantastiske form, som var antydet i den prinselige brochure, men vecl
et system af offentlige bygninger. Det er bekjendt, at seinepræfekten
baron Haussmann, le roi de Paris, lod nedrive de gamle, trange og
krogede bydele af Paris og i deres sted lod reise skjønne, lyse
kvarterer med brede gader og prægtige pladse. I halvandet decennium
blev der alene i hovedstaden anvendt over halvanden milliard paa
offentlige bygninger. Og noget lignende skede i Lyon, Marseille og
Bordeaux. Disse foretagender havde, i den storartede maalestok,
hvori de her blev foretat, flere vigtige konsekvenser: et stort antal
„hænder" blev i lang tid sikret lønnende beskjæftigelse, arbeidslønnen
i sin almindelighed maatte faa tendens til at stige, foretagelseslysteii
maatte ved impulsen fra byggebedriften vækkes paa alle omraader, og
endelig maatte hovedstaden bli forskjønnet og ganske af sig selv bli
the great attraction for alle fremmede. Ved siden heraf maa ogsaa
bemerkes, at der til disse ekspropriationer og nybygninger ogsaa
sluttede sig en kolossal spekulation i grundstykker og begunstigelse af
keiserdømmets kreaturer af Haussmann, som tilvendte sig millioner.
Alt andet, som skede i denne tid, har i sammenligning: hermed
underordnet betydning. Dog maa endnu omtales lovgivningen om
hjælpeforeninger grundet paa gjensidighed, som i tilfælde af sygdom
og under visse omstændigheder ogsaa invaliditet understøtter sine
medlemmer. Disse erholdt en dotation paa 10 millioner francs og
forskjellige privilegier; deres antal voksede ogsaa fra 2000 i aaret
1852 til 4000 i aaret 1859. Arbeiderne i statens verksteder
forpligtedes ved tvang til alderdomsforsikring, samtidig som deres løn blev
forhøiet med præmiernes beløb. Endvidere blev statssubvention givet
til bygning af arbeiderboliger, som dog kun opstod sporadisk;
vel-gjørenhedsanstalter blev gjenoprettede, og hertil kom badeanstalter for
folket, vaisenhuse for arbeiderbørn og asyler for lemlæstede arbeidere.
Merkværdig er det, at keiserdømmet slet ikke tænkte paa den specielle
arbeiderbe skyttelseslovgivning — altsaa indskrænkning af den
daglige arbeidstid samt af kvinders og børns arbeide i fabrikker. Tar
man alt i alt, kan man dog ikke undlade at underskrive den dom,
"Samtiden" 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
