Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Mænd og verker fra den norsk-danske „oplysningsperiode“ - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
der nyt liv, unge kræfter, som vaagner, og megen strid: brydning
mellem tyske, franske og nordiske aandsmagter-. Der er den ophøiede
Klopstock, germanisk barde fremfor nogen, som efter sin afreise fra
Kjøbenhavn vedblir at øve den samme indflydelse; der er hans
discipel, den store lyriker Ewald. Det norske selskab stiftedes 1772 og
møder den Klopstockske begeistring med skarp og vittig kritik. 1772
retter Wessel i „Kjærlighed uden Strømper" sit bekjendte slag mod
den franske tragiske stil. Der er gjennembrud og opløsning paa alle
hold, gamle autoriteter falder og nye tanker arbeider sig frem.
Fasting er midt i strømmen. Han hører til det norske selskabs
første mænd, men han tar ikke ensidig parti, han yder Ewald sin
fulde anerkjendelse, han begaar selv en tragedie saa fransk som
nogen.
De første litterære forsøg af Fasting finder man i Prahls
„Skjaldetidende" for 1766. Aaret efter leverer han en oversættelse
af den populære tyske idyldigter Gessners „Evander og Alcimna",
som blev meget vel mocltat. Han er da 21 aar gammel, allerede
nu havde han — ifølge Lyder Sagen — „udkaaret de skjønne
Videnskaber til sin Sjæls Vellyst". „Meel kritisk Skjønsomhed læste
han de største Mesteres bedste Verker." Det er rimeligvis især
de franske mestre, han i de følgende aar beskjæftiger sig meel;
det er dem, som faar afgjørende betydning for hans senere
udvikling. Til en begyndelse reproducerer han sine studier i et
„hyrde-stykke" • „Pans Fest", som 1770 opførtes i Bergen, efter Sagens
udsagn, „lønnet meel et Bifald, som man nuomstunder vilde have
kaldt Furore", samt et regulært fransk drama „Hermione" (1772),
der indleveredes til det kgl. teater, men ikke kom til opførelse.
Det klassiske franske drama meel dets strenge formelle love
havde i sit hjemland holdt sig temmelig uantastet. Som tidligere
nævnt, blev dets minutiøse lovgivning hævdet meel megen energi,
selv af Voltaire, der ellers ikke var tilbøielig til at bøie sig for
gammel autoritet. Imidlertid er hans forsvar baseret paa franske
forhold. Han søger at paavise, at fransk smag og fransk sprog
befinder sig i den bedste overensstemmelse meel det klassiske
dramas former og protesterer i kraft heraf mod den „engelske" frihed,
man tildels meel Shakespeare som forbillede, havde søgt at indføre
i fransk scenekunst. — I andre lande, som i Danmark, hvor man
kun kjenclte fremmed tragedie, laa det nær at ta den franske til
mønster. Man overførte simpelthen hele det klassiske dramatiske
apparat, som i Frankrig havde formet og fæstnet sig gjennem lange
aarrækker, og forsøgte at passe de danske glosser ind i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
