Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Mænd og verker fra den norsk-danske „oplysningsperiode“ - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
lange navne," siger Fasting. Saa er der 39 reformerte og 7
armi-nianere, hvoriblandt Grotius, „hvis Skrifter Thorning forsikrer er
ret værd at læse". Af katoliker er der 22, deriblandt Bossuet,
som kirkehistoriens forfatter „ikke ved mere om, end at han var
Biskop i Meaux, døde 1704 og har skrevet 2 skrifter, „som har
gjort Uroe". —"
I et afsnit, betitlet „Atheister, Deister og Naturalister og hvad
der forstaaes ved dem, directe og indirecte", gir Thorning en pudsig
fortegnelse over saadanne vildfarende: 1) Julius César Vaninus;
der anføres, naar han blev født, og naar han blev brændt. 2)
Spinoza: „Han var først Jøde," siger Thorning, „men blev
siden Philosophus og Atheist" — „det samme som man vilde
si: Hr. Thorning var først Christen, men blev siden
Sogneprest og skrev Kirke-Historier." 3) Mathias Knuzen,
som „var vel fra Holstein, men studerede i Tyskland". 4) Hobbes.
5) Cherbury. 6) Toland.
Om Locke heder det, „at han har skrevet en Tractat om, at
den Christelige Religion var fornuftig, — hvori han stadfæster
Natiiralismum og In dif fer en tis mum". Undertiden er
Thornings tænkning bedre end hans sprog: „Kundskaben er lettere at
komme i Forbedring end Levnedet, thi Kjødet indsniger sig med
Sikkerhed."
En gravskrift over Clemens Ilte: „Contigit hoc nunquam,
Papam decedere, de quo nilque boni possis dicere, nilque mali,"
lyder, „oversat i hr. Thornings sprog" :
Saa gik han bort
Til Gravens Port
Om hvilken Du kan sige;
Ey noget stort
Han haver gjort
Af Got og Ondt saa lige.
„Hr. Thorning forener de to ellers meget rare Egenskaber at
skrive lige godt i Vers og Prosa."
„Om Christendommens sande Væsen i det 2det Seculo er (efter
hr. Thornings Mening) i Særdeleshed at merke, at de første
Christne kaldte Komedier, Skuespil og alle andre saadanne
Lystigheder for fordømmelige."
„Om Munkene i det 4de Seculo heder det: at de levede
sparsomt, gik i slette Klæder, bade idelig, førte en streng Disciplin og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
