Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Mænd og verker fra den norsk-danske „oplysningsperiode“ - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
forskjellig art, rabler cle ned; hertil kommer aarstal i mængde og
en overflod af geistlige navne; stoffet spædes op meel meddelelser
om presternes indkomster før og nu; ved leilighed øses eier et
større eller mindre kvantum ukvemsord ud over den katolske kirke;
— naar saa disse forskjellige ingredienser var rørt passende
sammen, fremkom en „kirkehistorie".
Titelen paa Thornings bog er allerede betegnende: „Bibel- og
Kirke-Historie fra Verdens Begyndelse indtil clet 18de Seculum efter
Christi Fødsel, hvorudi Guds Kirkes og Lærdoms Tilstand,
berømmelige og lærde Mænd og Skribenter, dens Fiender, Forfølgere og
Kjettere, samt andre dertil henhørende merkværdige Ting tydelig
og paa korteste Maade bliver forklaret, samt med mueligste Flid
og Accuratesse udgivet af Ove Thorning, Sogne-Præst ved Toftlund
Menighed i Riber Stift."
„Ifald det var nok til at skrive en Bibel- og Kirke-Historie,"
— heder det i Fastings anmeldelse — „at skrabe saa mange
Aarstal og Navne sammen, som der udfordres for at udgjøre nogle
hundrede Sider i Quart, ligemeget om alle disse Navne fortjente
at erindres eller ey, sammenskrabe clem uden Indsigt, uden
Skjønsomhed, uden Kundskab om Verden og det menneskelige Hjerte,
og af dette Chaos omsider, i sit Hjertes Enfoldighed og i en indtil
Døden kieclsommelig Stiil at frembringe noget, som man kalder en
Bibel- og Kirke-Historie — saa udfordres til dette udødelige Verk
alleene Fingre og slet ingen Hierne, og saa behøver en Bibel- og
Kirke-Historie-Skriver alleene at kunne regne og skrive. Men naar
en Kirke-Historie skal forestille meer end et Benrad af en tør
Bibel- og Kirke-Chronologi, naar Religionens Skjebne igjennem saa
utallige Forandringer af Overtroe og Vantroe, igjennem Forfølgelser
og Stridigheder, blandt dens Tilhængere og Fiender, er en af cle
vigtigste Betragtninger for den menneskelige Forstand, naar clen
indeholder saa mange Beviis paa en Bekiendelse, som en saa stor
Del af clet menneskelige Kjøn har valgt til Forsikring for sin
Lyksalighed i clenne og i den anden Verden; saa fortjener den
dog vel at skrives af en fornuftig Mand."
Fasting gir dernæst endel eksempler paa Thornings
skrivemaade: — Forf. summerer op „kirkens lærde og berømmelige
mænd" i clet syttende seculum. Han kjender adskillige saadanne.
Blandt luteranerne er der 37: Johannes Htilsemann, Theodorus
Hackspannius, D. Casparus, Erasmus Brockmannus, Lütkemannus,
Tarnovius o. fl. „Store navne," siger Thorning — „i clet mindste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
