Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Biografiske skisser. Arne Garborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
naaet udenfor maalstrævernes flok. — Men med Garborg er det
som sagt anderledes. Han har vistnok ogsaa i høi grad skadet
sine verkers udbredelse ved sin troskab mod maalsagen, idet han
har afskaaret baandet med alle de danske læsere, som ellers
ganske vist vilde tilfaldt ham. Men her hjemme er det nu saaledes,
at Garborgs bøger, ligesom Bjørnsons, Ibsens og Lies, maa læses
af alle, som i det hele tat læser noget. Selv landsmaalets aller
bitreste foragtere maa bide i det sure æble og arbeide sig giennem
de haarde konsonanter og de bondske diftonger.
Garborg tilhører helt og holdent den høieste kulturbevidsthed
inden vort samfund, ja udgjør selv væsentlige dele af denne
bevidsthed.
Arne Garborg er født paa Time paa Jæderen og i aaret
1851. Baade sted og tid har bidraget sit til at gjøre ham til
den han er. Vokset op i en pietistisk familje under helvedesfrygt
og gudsfrygt, saaledes som han gribende har skildret det i „Fred",
tog de religiøse grublerier et tag i ham, som han aldrig senere
har magtet at frigjøre sig fra; han blev voksen og kom ind til
Kristiania i begyndelsen af 70-aarene, d. v. s. netop paa den tid,
da Georg Brandes gjorde sine modigste anfald paa ortodoksien, og
da Darwin, Taine, Stuart Mill o. a. i oversættelser naaede vort
aandsliv. I Garborgs sjæl stødte det gamle og det nye sammen
med en styrke, som de fleste af os byfolk har vanskelig for at
forestille os. Det nye seirede, ialfald paa overfladen, men dybt i
underbevidstheden laa dog uskadt det gamles rødder, rede til at
skyde nye skud, naar veirüget igjen blev gunstigere. — Dette er
den ene hovedtraad i Garborgs livsspind: religionen. Den anden
heder: fædreland. „Fedraheimen" og „17de Mai" har Garborg
døbt sine to betydeligste bladforetagender, og meel bondens dybe
racefølelse har han i fem og tyve aar og mere staaet opreist i
kampen om vor nationale ære udad og det nationales vekst indad. —
Men „religion" og „fædreland" er ikke blot hovedtraadene i
Garborgs liv, men ogsaa i vort lands ydre og indre historie i de
sidste 25 aar. Garborg er derfor i særlig grad denne tids
repræsentative mand, og hans udviklingshistorie fylder os derfor meel
den dybeste interesse.
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
