Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Biografiske skisser. Arne Garborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
op igjen, samt salmer og postiller o. lign. Ad andre veie kom
der i hjælpeløs forvirring andre indflydelser, især romantiske og
grundtvigske; han læste Øhlenschläger, saa han en tid var formelig
asadyrker, Ingemann og andre danske og fremmede, dog ikke tyske,
romantikere, samt Mauritz Hansen, Asbjørnsen, Welhaven, Bjørnson;
end videre maalstræv, især Janson og bergenserne, Ole Vig og
anden folkelighed, — indtil hans stakkars guttehode var en eneste
uhyrlig taage, hvori der tumled sig allehaande guder og jetter og
trold i oldnordisk — national og middelalderlig — romantisk virvar.
Det eneste af fast og klart, som dukker op af denne taageheim,
er en sterk grebethed og betathed af dette merkværdige maal,
ledsaget af Wergelandske hardangerdrømme, Bjørnsonske budeier,
Asbjørnsenske huldrer m. v. — Midt oppe i alt dette var han
somme tider en vældig fritænker, forsøgte forgjæves at „omvende
sig", alt i haabløs forvirring. — 19 aars alderen begyndte han
at „forfatte", efterlignede den litteratur han kjendte, skrev prækener
paa alle de papirfiller, han kunde stjæle fra sin fars skatol, fyldte
væggene i bedstefarens kammer med rædselsfulde salmer og drømte
om at bli en ny Kingo. Senere skrev han „nationalsange" i
Schwachs og S. O. Wolfs manér; og saa kom efterligninger efter
Øhlenschläger, Ingemann og Bjørnson.
Fjorten aar gammel blev Garborg konfirmeret, og aaret efter
tog han skolelærereksamen, hvorpaa man sendte den knapt
seksten-aarige gut ind til Stavangerkanten for at bli skolelærer. Men
skolearbeidet interesserte ham ikke og optog ham lidet; han levede
videre i sine — taager.
Men midt i forvirringen dumped Henrik Ibsen pludselig ned
som en sprængbombe og feiede hort en del af det gamle vrøvl, men
gjorde ham dernæst med „Brand" galere og mere overspændt end
nogensinde. Saa kom „Per Gynt", som sprængte „Brand"galskaben
igjen og efterlod alt i ruiner og røg. Han var nu „tviler" og
„spotter" og alt og ingenting og gav fra sig de ufordøiede rester
af „Brand", „Per Gynt" etc. i noget rædselsfuldt, som skulde bli
et versificeret drama, og som’ han med ubevidst selvironi betitlede
„Syner i skodd".
For at komme bort fra skolemesteriet og „ud i verden" drog
han I6V2 aar til Holt seminarium, hvor han fik ryddet op en
smule i sin fortumlede hjerne og især interesserte sig for den
Johnsenske teologi, som dér blev doceret; botanik og andre mere
reelle ting optog ham ved siden. Iøvrigt fuldbyrdedes her den
nødvendige opløsning af alt barnetallet, han blev grundig kjed af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
