Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Biografiske skisser. Arne Garborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
planke. Her var da ialfald en liden krog, hvor han var tryg, og
hvor han kunde gi sig selv helt ud.
Høsten 1877 begyndte Garborg udgivelsen af „Fedraheimen",
„paa national og kristelig grund". Det var et vovespil, og Garborg
regnede ikke med sin egen grundighed og ærlighed, naar han troede,
han kunde slaa sig til ro paa et saadant standpunkt. En gocl dag
kom gjennembruddet; Bjørnson holdt i studentersamfundet sit
foredrag om „at være i sandhed", der gjennemrystede saa mange unge
samvittigheder. For Garborg blev det en krise. Han opgav for
sig selv clen fortvilede kamp. Han havde jo ogsaa under kampen
indseet, at det ikke uden videre var saa, at der bare var valg
mellem „kristendom og tomhed". Han sa til sig selv: du er jo
akkurut lige paa veien til at bli hykler, min ven! Holde oppe
„for folket", hvad du selv ikke tror! En martyrbegeistring greb
ham. „Sandheden — sandheden, om den saa skal føre til helvede!"
Langsomt flyttede han over og ordnede sig paa det nye
fundament. „Ein Fritenkjar" (1878, udk. 1881) er et af forarbeiderne;
han har her endnu ikke tat positivt standpunkt, men haaner den
selvgode utaalsomhed, som næsten gjør det umuligt for et
selvstændig tænkende menneske at eksistere i vort samfund, —
Stilfærdig locl han ordene „og kristelig" uclfalde af sit bladprogram.
Meningen var dog ikke at gjøre bladet „fritænkersk"; clet skulde
bare være neutralt; kun for saa viclt skulde de nye synsmaader
komme til orde, som de ikke kom i strid med kristendommen.
Garborg skrev derfor om. tolerance og lignende emner, som han
mente at kunne forsvare ogsaa kristelig. —
Men det merkedes dog snart, at en ny aand var kommen ind
i bladet, og Garborg stempledes og udvistes af synagogen.
Imidlertid var han personlig kommen til ro og befandt sig forbausende
vel paa det nye standpunkt. Den naturvidenskabelige
verdensop-fatning syntes for en stund at løse alle gaader; alt blev klart og
letforstaaeligt; ingen uregelmæssigheder tilstededes; hver ting og
hvert liv flk sin bestemte plads i verdensaltet og opfyldte sin
bestemmelse efter evige uryggelige love, hvis uundgaaelighed man
maatte finde sig i med resignation. — I mange aar hvilte Garborg
ud paa dette standpunkt, og hovedvegten af hans hidtidige
produktion er blevet, til paa clet; romaner og polemik, i aviser og
brochurer. —
— Det laa udenfor den nye livsopfatnings ramme at
beskjæftige sig med „livsgaadens løsning", og Garborgs religiøse trang
søger derfor i clenne periode . udad og samler sig mere og mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
