Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lagmand Dahl: Lov eller Lune?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
maa henføres til længere Tidsperioder. Vi har paa dette Punkt af
vor Udvikling nærmest tænkt paa en Sammenligning mellem de
forskjellige Aar.
Man vil da gjøre den Erfaring, at under sparsomme Nydannelser
inden Lovgivningen og i Tidsperioder, da Samfundet ikke l-ystes af
nogen større indre eller ydre Bevægelse — det være sig af aandelig
eller materiel Natur — viser Forbryderstatistiken under jevnt Vejrligt,
der tillader et jevnt Næringsliv, et omtrent ensartet Billede fra Aar
til andet. Nogen stedlig Bølgebevægelse vil vel alticl kunne paavises.
Men en Bygde- eller Bystatistik har forsaavidt ikke ret større Værd
end en Dags- eller Ugestatistik. Og vel beseet tør det hænde, at
den stedlige Svingning har nogen Forbindelse med en tilsvarende stedlig
Vejrskiftning. Man vinder forresten ikke frem til synderligt Lys ved
at lægge sin Undersøgelse inden saa snævre Grændser.
Anderledes faar man Øjnene opladte, naar man tager det hele
Samfund for sig. Den Ensartethed i Forbryderstatistiken, man under
Betingelser som ovenfor nævnt vil finde under regelmæssige
Vejrforhold, forrykkes ufejlbarligt, saasnart Nationens Næringsvilkaar i
mærkbar Grad paavirkes af Aarets Vejrligt. Eb Misvæxtaar eller fejlslagne
Fiskerier aabner jo tusind Hjems Dør for Armod eller endog Nød, og
den uundgaaelige Følge er en Forflerelse af Ejendomsindgrebene og
de bedragerske Kneb. Ogsaa andre Forbrydelser undfanges under
slige Omstændigheder desto lettere i de triste forbitrede Sind. Virker
ugunstige Vejrforhold derhen, at store Bedrifter maa nedlægges eller
indskrænkes, eller til at Arbejdslønnen maa føleligt nedsættes, vil særlig
en stor Mængde, der i Byerne lever fra Haand til Mund, føie
Tilskikkelsens tunge Aag. Og Fristelsen til at lette det ad
Forbrydelsens skumle Veje vil da kunne drage mangen hidtil uplettet Borger
med sig.
Omvendt byder ogsaa usædvanlig gode Tider sine Farer, dels
direkte, dels gjennem de altid paaregnelige Tilbageslag. Overflod
fremkalder gjerne en vis Luxus med deraf følgende overdrevne
Fordringer til Livet. Deraf rejser sig Forvænnelse eller Forfinelse, der
snart maaske afløses af Skuffelse og Savn. Ogsaa en af de
skjæbne-svangre Veje, der let fører til Brud paa Loven og Krænkelse at
Medborgeres Ret! Kun til Maade kan Guldet anerkjendes som Vogter
for Dyden. Værre Vrængebilleder af Samfundstilstande, end de, der
i-sin Tiel herskede blandt det sammenløbne Pak, hvoraf Kaliforniens og
Australiens Guldgraverkompagnier bestod, har vel neppe Verden seet.
Og i det Smaa kan man maaske have høstet Erfaringer af lignende
Art inden vort eget beskedne Samfund. Naar f. Ex. store Anlæg eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
