Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lagmand Dahl: Lov eller Lune?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
Bedrifter sættes i Gang ved Hjælp af en Arbeiderstok, der"
sammenskrabes i Fleng, uden at Driftsherren bryder sig om, hvadslags Folk
han fæster, eller naar et stort Fiskeri slaar rigt til og lokker sammen
baade ligt og uligt, da danner der sig isandhed mangt et Hvepsebol,
der volder Lovens Haandhævere Bryderi nok.
At et Vejrligt, der — uden at begunstige eller nedsætte Landets
samlede Næringsvilkaar — dog omlægger dem, i samme Grad vil
indvirke paa Forbryderstatistiken ialfald efter dens Art, tør, efter hvad
ovenfor er udviklet, betegnes som en bindende Slutning.
Efterhvert som Menneskeheden udvikler sig, bliver Livet desto mere
mangesidigt, og der indtræder en stadig Forflerelse af de Forhold,
hvori den Enkelte stilles til Samfundsordenen. Som Følge deraf dannes
uophørlig nye Rets- og Pligtbegreber, ligesom de allerede hævdvundne
faar en mere udstrakt eller dog forandret Anvendelse. Men hermed
er ogsaa samtidig Feltet for Krænkelser af Samfundsordenen udvidet,
og den Følge kan da ikke udeblive, at Forbrydelsen finder flere Veje
eller tager nye Former. Man bør ikke lade sig mistrøste af den
bekjendte Sats: „Kulturen stiger, men Sæderne fordærves". Thi den
hviler saagodtsom udelukkende paa dette naturgivne Forhold. Vil ikke
Verden tage imod store og nye Tilskud af Goder — af Frygt for de
samme uundgaaeligt ledsagende Onder, kommer den aldrig et Fjed
videre. Menneskeheden vil da henstivne — materielt som aandeligt.
Langt oppe i Oldtiden kjendtes ikke Falskmyntneri af den gode
Grund, at man ikke’ havde Mynt. Den Dag i Dag gives eier
Folkestammer, som ikke kjender Embedsforbrydelser, eftersom cle ikke holder
Embedsmænd. Men Ingen vil falde paa, at de civiliserede Staters
Myntvæsen og Embedsværk skulde være af det Onde, fordi Vejen
derved er aabnet for Falskmyntneri og Embedsmisbrug. Man kunde
ligesaa gjerne erklære Folkemængdens Tilvæxt for et Onde — af den
Grund, at Forbryderemnernes Antal forøges.
Nei — vi faar nok finde os i at se Lovkrænkelserne forflerede
og . deres Former raffinerede med den voxende Civilisation. Vi giver
ikke Afkald paa Roserne, fordi. om der følger Torne med. Mange
har imidlertid seet en moralsk Tilbagegang i Foreteelser, der alene
skyldes en intellektuel Udvikling, og som er at henføre under
ubønhørlige statistiske Love. Det er paa Tide, at man begynder at
faa Øjnene op for denne kolossale Fejltagelse, der har fyldt saamangt
kjærligt Sind med Modløshed, Sorg og Tvivl om Verdens
Fremtids-skjæbne.
En ubestridelig Kjendsgjerning tør her strax skjænke ikke liden
"Samtiden" 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
